Smag på lektionen

Varianter i dur

Smag på lektionen

Varianter i dur

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Varianter i dur“ i kurset om funktionsharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

Nogle gange erstattes tonika eller subdominanten med det modsatte tonekøn. En durakkord bliver derfor til en molakkord, eller en molakkord bliver til en durakkord. Når det sker, taler man om en variantakkord som angives med symbolet v – eksempelvis T eller S.

I dur er det stort set kun subdominanten, der varieres. Du kan finde enkelte eksempler på variation af tonika, men de er mere sjældne. Det måske mest kendte eksempel i dur på en subdominantvariant kommer fra Irving Berlins „White Christmas“.

Hør eksemplet og læg mærke til den afsluttende akkord, hvor subdominanten (F) erstattes af variantakkorden (Fm). Pyt med udvidelserne, de er blot pynt og ændrer ikke noget grundlæggende. Hvordan oplever du akkorden?

Nodeeksempel

Eksempel 1: Uddrag af af Irving Berlins „White Christmas“.

De fleste oplever molsubdominanten i dur som positiv, overraskende og meget følelsesfuld – næsten som om man smelter. Den anvendes derfor ofte i popmusik på steder, hvor man ønsker at gøre musikken ekstra intens og følelsesfuld, men du kan finde den i brugt i alle former for funktionstonal musik.

Hør først eksemplet. Prøv om du kan høre, hvor molsubdominanten er. Find derefter becifringer og funktioner.

Nodeksempel

Eksempel 2: Uddrag fra „Gentle Annie“ (Se det summer af sol) af Stephen Foster.

Molsubdominanten optræder i den anden akkord. Læg mærke til den kromatiske nedgang – det vil sige med halvtoneskridt – i bassen (a, as, g), hvor tonen as forårsager, at subdominanten bliver en molakkord.

Hvis du ikke fangede klangen af molsubdominanten, så hør eksemplet nogle gange igen. Gå også tilbage for at høre „White Christmas“ – gerne flere gange. Molsubdominanten en af de funktioner, som er nemmest at genkende på øret, så prøv at få fornemmelsen af den.

Nodeeksempel

Eksempel 3: Uddrag fra „Gentle Annie“ (Se det summer af sol) af Stephen Foster. De farvede noder angiver den kromatiske nedgang.

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.