Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Trinanalyse og den ioniske skala“ i kurset om modalharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
Hvis du i den ioniske skala undersøger størrelsen på alle intervallerne i forhold til grundtonen, vil de alle være enten rene eller store. Det kan du se i første linje i eksemplet nedenfor. Men det er ikke tilfældet i de andre modale skalaer, og det har betydning for, hvordan vi skriver trintallene.
Undersøg, hvad størrelsen er på de forskellige trin i den a-æoliske skala.
Eksempel 1: C-ionisk og a-æolisk skala. De farvede noder er grundtonerne.
Du kan se løsningen i eksempel 2. Læg mærke til, hvordan intervallerne noteres. Hvis intervallet til grundtonen i tonearten ikke er rent eller stort, sætter vi et fortegn foran, der fortæller, hvad størrelsen er. Hvis det er lille eller formindsket, sætter vi foran. Hvis det er forstørret, sætter vi foran.
Det er ikke et krav, at du sætter fortegn foran trinene, da tonearten i sig selv fortæller, hvad størrelsen af alle trin er, men fortegnene gør det hele ekstra tydeligt. Det gør det også nemt at sammenligne to skalaer for at se, hvad forskellen er mellem dem.
Sammenlign den ioniske og æoliske skala og find ud af, hvilke trin der adskiller dem.
Eksempel 2: C-ionisk og a-æolisk skala. De farvede noder er grundtonerne.
Hvis du udelukkende kigger på trintallenes størrelse, ligger forskellen mellem den ioniske og den æoliske skala på 3., 6. og 7. trin. I ionisk er de alle store, mens de i æolisk alle er små. Det betyder også, at 2., 4. og 5. trin er ens. Når du ved det, kan du ret enkelt ændre en ionisk skala til en æolisk. Lad os prøve.
Hvilke toner består den c-æoliske skala af?
Eksempel 2: C-ionisk og a-æolisk skala. De farvede noder er grundtonerne.
Her er den c-æoliske og den a-æoliske skala.
Det eneste, du skal gøre for at forandre en skala, er at sikre, at alle skalatrin har den rigtige størrelse. I ionisk er 3., 6. og 7. trin store, så de skal gøres små, for at skalaen bliver æolisk. Derfor skal tonerne e, a og b sænkes til es, as og bes.
Eksempel 3: C- og a-æolisk skala med størrelsen på trintal. De farvede noder er grundtonerne.
Det er lige så let med trinanalysen, men her skal du blot også tage højde for akkordernes typer – om akkorden er dur, mol eller formindsket.
I eksemplet herunder ser du treklangene i c-ionisk og a-æolisk. Hvilke trintal og udvidelser skal der stå under treklangene i a-æolisk?
Eksempel 4: Treklangene i c-ionisk og a-æolisk. De farvede noder er grundtonerne.
Her ser du trinanalysen i c-ionisk og a-æolisk. Som du kan se, har trintallene også for, når der er et lille interval mellem treklangens grundtone og toneartens grundtone.
Rækkefølgen af treklangstyperne er naturligvis den samme i alle æoliske tonearter: Im, IIdim, III, IVm, Vm, VI, VII.
Eksempel 5: Treklangene i c-ionisk og a-æolisk med trintal. De farvede noder er grundtonerne.
Lad os prøve at lave en trinanalyse med faste fortegn og akkordudvidelser.
Undersøg eksemplet, der er i e-æolisk. Lav en trintalsanalyse. Husk, at akkordudvidelserne bare tilføjes efter trintallet.
Eksempel 6: De første 16 takter af Steve Kuhns „The Saga of Harrison Crabfathers“.
Her er løsningen. Tonearten er e-æolisk, og Em7 ligger derfor på 1. trin og noteres Im7. Cmaj7 ligger på 6. trin, der er lille, og noteres VImaj7. Am7 ligger på 5. trin, der er rent, og noteres Vm7.
Læg mærke til, at Am er identisk med subdominanten i funktionsharmonik og fungerer på samme måde. Funktionsharmonik og trinanalyse er ikke nødvendigvis modsætninger i ionisk (dur) og æolisk (mol).
Eksempel 7: De første 16 takter af Steve Kuhns „The Saga of Harrison Crabfathers“.
Lad os gå fra trinanalysen til becifringerne, ligesom når man transponerer.
Undersøg eksemplet og oversæt trinanalysen til becifringer.
Eksempel 8
Her er løsningen.
- Tonearten er g-æolisk og grundtonen derfor g. Im becifres derfor Gm.
- VII ligger på 7. trin (f) en lille septim over grundtonen. VII becifres derfor F
- VI ligger på 6. trin (es) en lille sekst over grundtonen. VI becifres derfor E.
- V ligger på 5. trin (d) en ren kvint over grundtonen. Vm7 becifres derfor Dm7
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
