Smag på lektionen

Treklangen

Smag på lektionen

Treklangen

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Treklangen“ i kurset om treklange. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

En akkord er den klang, som opstår, når flere forskellige toner klinger på samme tid. Der kan selvfølgelig laves mange forskellige kombinationer af toner og dermed klange, men de mindste af disse består af kun 3 toner. De kaldes derfor treklange, og de fungerer som fundamentet for alle de mange andre akkorder, der kan laves. Derfor er det vigtigt, at du kender og forstår opbygningen af treklange.

Lyt til eksemplet. Prøv om du kan adskille treklangens 3 toner.

Nodeeksempel

Eksempel 1: En treklang bestående af 3 toner.

En treklang – og alle andre akkorder – har et navn, der fungerer som en formel. Navnet kaldes for en becifring, og den beskriver, hvilke toner akkorden består af. En akkords becifring skrives altid over noderne.

På samme måde som en kemiker ved, at H2O er formlen for vand, så ved en musiker, at becifringen Em er formlen for en e-molakkord, og dermed også hvilke toner akkorden består af. Musikeren kan også regne baglæns og finde becifringen for en akkord alene ud fra tonerne.

Em treklang

Eksempel 2: Becifringen noteres over noden.

Treklangens toner betegnes grundtonentertsen og kvinten. I eksemplet nedenfor er grundtonen (f) placeret nederst. I midten ligger tertsen (a) en terts over grundtonen. Kvinten (c) befinder sig øverst en kvint over grundtonen.

F dur treklang

Eksempel 3: Treklangen F (f-dur).

Grundtonen er den tone, som giver becifringen til akkorden sit fornavn. Hvis treklangens becifring er G (g-dur) er grundtonen g. Hvis treklangens becifring er Dm (d-mol), er grundtonen d. Tilsvarende med alle andre akkorder.

Lyt til eksemplet. Prøv, om du kan synge grundtonerne i de to treklange, efter at treklangen er spillet, og inden grundtonen spilles alene.

Treklange med grundtone

Eksempel 4: Treklangene G og Dm. Først spilles treklangen og derefter grundtonen.

Tertsen er den tone, som giver treklangen sit tonekøn. Tertsen kan være enten stor eller lille. Hvis tertsen er stor, er treklangens tonekøn dur. Derfor kaldes den store terts nogle gange en durterts. Hvis tertsen er lille, er treklangens tonekøn mol. Derfor kaldes den lille terts nogle gange en molterts.

Lyt til eksemplet. Prøv, om du kan synge tertserne i de to treklange, efter at treklangen er spillet, og inden tertsen spilles alene.

Treklange med stor og lille terts

Eksempel 5: Treklangene F og Fm. Forskellen mellem dem er udelukkende tertsen, der i F er stor, mens den er lille i Fm.

Kvinten giver akkorden karakter. Kvinten kan være enten ren, formindsket eller forstørret. Hvis kvinten er ren, kan den næsten ikke høres, og så opleves den som neutral. Hvis kvinten er formindsket eller forstørret, introduceres der en spænding i treklangen, og det får kvinten til at fremstå tydeligere.

Lyt til eksemplet. Prøv, om du kan synge kvinterne i de tre treklange, efter at treklangen er spillet, og inden kvinten spilles alene.

Treklange med 3 forskellige kvinter

Eksempel 6: Treklangene F, Fdim og Faug.

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.