Smag på lektionen

Treklange med tilføjet sekst

Smag på lektionen

Treklange med tilføjet sekst

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i første del af lektionen „Treklange med tilføjet sekst“ i kurset om firklange og højtopbyggede akkorder. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

En anden type firklang, du ofte vil møde, er en dur- eller moltreklang med en stor sekst tilføjet.

Nodeeksempel

Eksempel 1

Undersøg eksemplet, der viser treklangene C og Cm. Hvilken tone mangler, for at treklangene får tilføjet en stor sekst, og hvordan tror du, de skal becifres?

Klaver

Tonen a skal tilføjes i begge tilfælde til akkorderne C og Cm, fordi a ligger en stor sekst over grundtonen c.

Læg mærke til, at den store sekst ligger en stor sekund over den rene kvint. Det gør den nemmere at finde. Akkorderne becifres C6 og Cm6.

En treklang med tilføjet sekst klinger mere jazzagtigt end de akkorder, du indtil nu er blevet præsenteret for, men du kan også møde den i klassisk musik.

Nodeeksempel

Eksempel 2

Hør eksemplet, der viser både C6 og Cm6, og læg mærke til, hvordan de klinger. Hvilke toner indgår i akkorden Fm6?

Klaver

Akkorden Fm6 består af treklangen Fm (f, as, c) og en tilføjet stor sekst (d).

Nodeeksempel

Eksempel 3

Lad os prøve en sidste gang. Hvilke toner består akkorden A6 af?

Klaver

Nodeeksempel

Eksempel 4

Akkorden A6 består af treklangen A (a, cis, e) og en tilføjet stor sekst (fis).

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.