Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i anden del af lektionen „Treklange med tilføjet sekst“ i kurset om firklange og højtopbyggede akkorder. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
Firklange kan – ligesom treklange – også være i forskellige omvendinger. Du skal ikke lære dem allesammen nu, men der er en speciel omvending, som du skal kende.

Eksempel 1
Analysér eksemplet. Akkorden kan have to forskellige becifringer, der begge er korrekte. Kan du finde dem?
Akkorden kan becifres som enten Am7 (grundtone, 3, 5 og 7) eller C6/A (6, grundtone, 3, 5). De to akkorder består nemlig af helt de samme toner, men afhængig af, hvilken tone du vælger som grundtone, bliver becifringen forskellig. Bastonen har en stærk tendens til at opleves som grundtone, så en god tommelfingerregel er at lade bastonen bestemme, hvis der er flere muligheder. Derfor vil det være mest korrekt at becifre akkorden som Am7.

Eksempel 2
Hvad er den korrekte måde at becifre Dm7/F?
Akkorden Dm7/F (3, 5, 7, grundtone) kan også becifres som F6 (grundtone, 3, 5, 6). Bastonen er et f. Derfor vil F6 være den mest korrekte becifring. Lad os prøve en sidste gang.

Eksempel 3
Hvordan vil det være mest korrekt at becifre akkorden G6/E?
Akkorden G6/E (6, grundtone, 3, 5) kan også becifres som Em7 (grundtone, 3, 5, 7). Bastonen er et e.
Derfor vil Em7 være den mest korrekte becifring.

Eksempel 4
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.