Smag på lektionen

Treklange i spredt beliggenhed

Smag på lektionen

Treklange i spredt beliggenhed

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Treklange i spredt beliggenhed“ i kurset om intervaller. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

En treklang behøver ikke være i hverken grundform, 1. eller 2. omvending for at være en treklang. Det eneste krav er, at treklangens toner klinger på samme tid. Tonerne kan være fordelt over flere oktaver eller spilles af forskellige instrumenter. Hvis der er stor afstand mellem tonerne, vil klangen være lidt anderledes og opleves som mere åben og luftig, men det vil stadig være samme akkord.

Undersøg eksemplet og find ud af, hvad forskellene og lighederne er mellem treklangene. Tag klaveret til hjælp, hvis du har brug for det.

Nodeeksempel

Eksempel 1: Treklange i forskellige beliggenheder.

Klaver

Treklangene indeholder alle de samme toner – c, e og g, og de er derfor alle forskellige versioner af akkorden C.

I første takt er treklangen i grundform, hvor alle toner ligger så tæt, som det overhovedet kan lade sig gøre.

I anden takt er tertsen e flyttet en oktav op. Der er derfor 2 „huller“ mellem højeste og dybeste tone, hvor der kunne have været placeret en akkordtone, men ikke er det. Disse toner er markeret med grønt.

I sidste takt ligger grundtonen og tertsn helt tæt øverst, mens kvinten befinder sig en undecim (en oktav plus en kvart) dybere end grundtonen. Der er derfor hele 3 „huller“ mellem grundtone og kvint, hvor der kunne have været placeret akkordtoner, men ikke er det. Disse er også markeret med grønt.

Nodeeksempel

Eksempel 2: Tre variationer af akkorden C. De grønne noder viser, hvor der kunne have været placeret akkordtoner. Disse toner afspilles ikke.

Hvis en akkord er noteret således, at der ikke er nogen „huller“, er den i tæt beliggenhed.

Hvis akkorden indeholder „huller“, hvor der kunne have været placeret akkordtoner, er akkorden i spredt beliggenhed.

Undersøg eksemplet. Hvilke af disse treklange er i spredt beliggenhed? Tag eventuelt klaveret til hjælp.

Nodeeksempel

Eksempel 3: Treklange i spredt og tæt beliggenhed.

Klaver

Den første og den sidste treklang er i spredt beliggenhed. I den midterste treklang er der ikke plads til ekstra akkordtoner mellem den højeste og den dybeste tone, så den er i tæt beliggenhed.

Nodeeksempel

Eksempel 4: De grønne noder viser, hvor der kunne have været placeret akkordtoner. Disse toner afspilles ikke.

Aflæsning af treklange i spredt beliggenhed

Det kan være svært at aflæse en treklang i spredt beliggenhed, fordi tonerne ikke ligger samlet. Derfor kan det være praktisk at omlægge treklangen til grundform. Det gør du ved at flytte én eller flere af tonerne en oktav op eller ned, inden du forsøger at aflæse den. Når treklangen er omlagt til grundform, kan du blot anvende de metoder, du allerede kender, til at bestemme hvad det er for en akkord.

Her ser du en treklang i spredt beliggenhed. Prøv at omlægge den til grundform og se, om du kan gennemskue, hvilken treklang der er tale om. Tag eventuelt klaveret til hjælp.

Nodeeksempel

Eksempel 5: Treklang i spredt beliggenhed.

Klaver

Treklangen er her omlagt til grundform i takt 2 ved at flytte tertsen en oktav op.

Læg mærke til, at der er en kvint mellem de to øverste toner i den spredte beliggenhed. Der er derfor netop plads til tertsen mellem de to øverste toner.

Grundtonen er g, tertsen er lille, og kvinten er ren. Akkorden er derfor Gm.

Nodeeksempel

Eksempel 6: Gm i spredt og tæt beliggenhed. De farvede noder er tertsen, der er flyttet en oktav op.

Lad os prøve igen med en lidt sværere treklang.

Omlæg treklangen i eksemplet til grundform, og prøv at finde ud af, hvad det er for en akkord. Tag eventuelt klaveret til hjælp.

Nodeeksempel

Eksempel 7: Treklang i spredt beliggenhed.

Klaver

Treklangen er her omlagt til grundform. Først lægges den øverste tone en oktav ned (takt 2), og dernæst lægges den nederste tone en oktav op (takt 3).

Læg mærke til, at der ikke er en kvint mellem nogen af tonerne i den spredte beliggenhed. Derfor kan man ikke nøjes med at flytte én tone. Både grundtonen og kvinten skal flyttes.

Grundtonen er f, tertsen er lille, og kvinten er ren. Akkorden er derfor Fm.

Nodeeksempel

Eksempel 8: Fm i spredt og tæt beliggenhed. De farvede noder angiver den tone, der flyttes en oktav.

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til den første lektion i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
example-modal