Smag på lektionen

Tonalitet

Smag på lektionen

Tonalitet

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Tonalitet“ i kurset om tonalitet. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

Den langt overvejende del af den musik, der findes i verden, har en tonalitet. For at forstå, hvad det vil sige, skal vi først kigge nærmere på børnesangen „Lille Peter Edderkop“.

Hør melodien. Melodien anvender flere forskellige tonehøjder, men én af dem opleves som mere i ro og afsluttet end de andre. Kan du finde ud af, hvad det er for en tonehøjde, hvor den forekommer, og hvad dens tonenavn er?

Nodeeksempel

Eksempel 1: „Lille Peter Edderkop“. Traditionel.

Den tone, som opleves som mest i ro, er c. Den forekommer både som begyndelses- og afslutningstone og flere gange i løbet af melodien. De grønne noder angiver alle de steder, hvor c forekommer.

Hør melodien igen og læg mærke til, hvordan tonen c opleves som anderledes. Find derefter alle de forskellige tonehøjder, som melodien anvender, og sæt dem i rækkefølge med det dybeste c først. Fortsæt, indtil der ikke er flere toner med forskellige tonenavne

Nodeeksempel

Eksempel 2: „Lille Peter Edderkop“. Traditionel. Tonen c er markeret med grønt.

De forskellige tonenavne, som melodien anvender, er c, d, e, f, g, a og b – det vil sige alle stamtonerne og kun dem. Læg mærke til, at det høje c (tostreget c) ikke er taget med, fordi det allerede er medtaget i form af det dybe c. Tonerækken udgør det tonemateriale, som melodien anvender.

Hør melodien igen. Først spilles tonematerialet og derefter melodien. Læg igen mærke til, hvordan tonen c opleves som anderledes og mere afsluttet end de andre toner.

Nodeeksempel

Eksempel 3: „Lille Peter Edderkop“. Traditionel. Tonen c er markeret med grønt både i tonematerialet og i melodien.

I næsten alle sange er der en tone, som melodien falder til ro på. Det gælder også „Mester Jakob“.

Find den tone, som melodien falder mest til ro på. Find derefter de forskellige tonenavne, som melodien anvender, og sæt dem i rækkefølge fra dybest til højest. Begynd med den tone, som melodien falder mest til ro på.

Nodeeksempel

Eksempel 4: „Mester Jakob“. Traditionel.

Melodien falder mest til ro på tonen c. Tonematerialet er c, d, e, f, g, og a – det vil sige alle stamtonerne undtagen b.

Hør melodien igen. Først spilles tonematerialet og derefter melodien. Læg mærke til, hvordan tonen c opleves som anderledes og mere afsluttende end de andre toner.

Nodeeksempel

Eksempel 5: Tonen c er markeret med grønt både i tonematerialet og i melodien.

Overvej, hvad „Lille Peter Edderkop“ og „Mester Jakob“ har til fælles.

Hør derefter nedenstående sang, hvor de to melodier er bygget sammen til en ny melodi, der også kunne have været en børnesang.

Find de strofer, der er taget fra „Lille Peter Edderkop“, og dem, som er taget fra „Mester Jakob“. Prøv derefter at forklare, hvorfor det er muligt at bygge to forskellige sange sammen på denne måde.

Nodeeksempel

Eksempel 6: „Lille Mester Jater“.

De to væsentligste fællestræk mellem „Lille Peter Edderkop“ og „Mester Jakob“ er:

De anvender det samme tonemateriale. „Lille Peter Edderkop“ anvender godt nok også tonen b, som „Mester Jakob“ ikke anvender, men hvis „Mester Jakob“ havde været længere, kunne den sagtens have anvendt tonen b uden at det ville lyde underligt eller fremmedartet.
Begge melodier falder til ro på den samme tone: c.

Når den nye sammenbyggede sang lyder naturlig, skyldes det, at „Lille Peter Edderkop“ og „Mester Jakob“ har både tonematerialet og den tone, der faldes til ro på, som fællesnævner. Tilsammen kaldes dette for tonalitet.

Nodeeksempel

Eksempel 7: De grønne noder angiver de strofer der er taget fra „Lille Peter Edderkop“.

Når man samler tonematerialet sammen, som du har gjort her, danner man det, der kaldes en skala. Tonen, der faldes til ro på, kaldes for grundtonen.

En skala er en palette over de toner, som indgår i tonaliteten. Den begynder med grundtonen og afslutter med grundtonen. Selvom skalaen kun er angivet over en oktav, betyder det ikke, at det kun er den ene oktav, der kan anvendes.

Skalaen angiver blot, hvilke toner der indgår i tonaliteten, og hvad grundtonen er – ikke hvilken oktav, tonerne tilhører. Du vil kunne anvende de samme toner, som angives i skalaen, i alle oktaver uden at bryde tonaliteten.

Her er skalaen, som „Lille Peter Edderkop“ anvendte, angivet over to oktaver, så du kan høre, hvordan den lyder i en anden oktav.

Nodeeksempel

Eksempel 8: De farvede noder er grundtonerne.

Selvom der findes så meget forskellig musik, er vestlig musik i høj grad bygget op omkring det samme tonemateriale. Årsagen er selvfølgelig kulturelt betinget. Hvis du rejser til andre områder af verden, hvor musikkulturen er anderledes, vil du opleve, at tonaliteten dér er anderledes og har sit eget særpræg.

Prøv at høre nedenstående skala. Skalaen spilles først opadgående og derefter nedadgående. Hvilken kultur tror du tonaliteten hører til?

 Nodeeksempel

Eksempel 9: Skalaens grundtoner er markeret med grønt.

Tonaliteten tilhører sigøjnerkulturen. Hvis du gættede på arabisk eller spansk, var du ikke helt forkert på den, fordi sigøjnerkulturen har mange elementer, der kendes fra både arabisk og spansk kultur. Lad os prøve igen.

Hvilket land tror du nedenstående tonalitet stammer fra?

Nodeeksempel

Eksempel 10: Skalaens grundtoner er markeret med grønt.

Tonaliteten er kinesisk.

I vestlig musik er dur og mol de to tonaliteter, der anvendes i mest musik. Sådan har det været siden begyndelsen af det 17. århundrede.

Hør nedenstående eksempel. Først spilles en durskala og derefter en molskala. De anvender begge samtlige stamtoner, så den eneste væsentlige forskel imellem dem er grundtonen. Læg mærke til, hvor magtfuld grundtonen er, og hvor meget tonaliteten skifter karakter blot ved at skifte grundtonen ud.

Nodeeksempel

Eksempel 11: Grundtonerne er angivet med grønt.

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til den første lektion i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
example-modal