Smag på lektionen

Sus2- og sus4treklange

Smag på lektionen

Sus2- og sus4treklange

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Sus2- og sus4-treklange“ i kurset om treklange. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

Alle tonerne i en treklang har et nummer. De nummereres, så grundtonen er 1, tertsen er 3 og kvinten er 5. De tre tal skrives aldrig i becifringen, men hvis der er andre toner med i akkorden, skal deres tal angives.

Nogle gange udelades tertsen (3) i en treklang og erstattes af en stor sekund (2) eller ren kvart (4). Det skaber en spænding i akkorden. Lad os se på, hvorfor becifringstegnet til den type treklange får tilføjet „sus4“ eller „sus2“.

Tidligere i historien skulle spændinger i akkorder forberedes, ved at en konsonerende tone fra den foregående akkord blev forlænget, mens resten af akkorden ændredes (normalt på et betonet slag som i eksemplet herunder).

Studér eksemplet. Kan du høre, hvordan der er spænding på 1-slaget af takt 2, og hvordan spændingen afløses af ro på 3-slaget? Hvilket interval er der fra den øverste tone ned til grundtonen c i takt 2?

Nodeeksempel

Eksempel 1: På 1-slaget i 2. takt bliver f’et i melodien dissonerende i forhold til grundtonen i akkorden.

Afstanden mellem den øverste tone og grundtonen c i treklangen er en kvart (4). Dissonansen på 1-slaget i takt 2 var forberedt, fordi meloditonen allerede dér var et f, og den blev opløst nedad til tertsen (3) i akkorden. Man kan altså sige, at kvarten var der i stedet for tertsen i et lille stykke tid.

Den type spændingsforberedelse kaldes på engelsk „suspension“, og det er årsagen til, at becifringen af den type akkorder får tilføjet sus efter grundtonen.

Når det er kvarten, der erstatter tertsen, tilføjes sus4.

Nodeeksempel

Eksempel 2: Becifringen til treklangen på 1-slaget er Csus4. De farvede noder viser kvarten.

I mange moderne stilarter er der ikke nogen forberedelse af dissonansen, og den opløses heller ikke altid, som du lige har set. Derfor betyder udtrykket „en sus-akkord“ blot, at tertsen i akkorden er erstattet af den tone, der regnet fra grundtonen angives efter „sus“.

Hvis der står sus2, er det en stor sekund, der erstatter tertsen. Herunder ses de to sus-akkorder med c som grundtone: Csus2 eller Csus4.

Nodeeksempel

Eksempel 3: I den første sustreklang er tertsen erstattet med en stor sekund, mens tertsen er erstattet med en ren kvart i den sidste sustreklang. Den farvede node er den tone, som erstatter tertsen.

En susakkord kaldes nogle gange også for en forudholdsakkord. Det sker, når tonen, der erstatter tertsen – altså sekunden ved sus2 eller kvarten ved sus4 – efterfølgende opløses til tertsen. Man kan derfor sige, at den tilføjede tone holdes forud for den erstattede terts. Det er ikke noget, du skal kunne på nuværende tidspunkt, men det er godt at kende oprindelsen til akkordtypen.

Hør eksemplet. Genkender du disse vendinger?

Nodeeksempel

Eksempel 4: Her er først en Csus4 akkord, hvor kvarten opløses til tertsen. I næste takt ser du en Csus2 akkord, som tilsvarende opløser sekunden til tertsen. I de afsluttende to takter er vendingen bygget sammen til en samlet afslutning, du måske kender fra kirkemusik. De farvede noder er kvart, terts og sekund.

Lad os studere sus2-akkordtypen nærmere.

Her ser du Fsus2 markeret på klaveret. Den dybeste tone er grundtonen (f), den midterste tone er sekunden (g), som erstatter tertsen, og den højeste tone er kvinten (c).

Spil tonerne i treklangen, og undersøg størrelsen på sekunden og kvinten. Undersøg også størrelsen af intervallet mellem sekunden og kvinten.

Klaver

Sus2 består udover grundtonen af en stor sekund og en ren kvint.

Afstanden mellem sekunden og kvinten er en ren kvart. Man kan derfor også definere en sus2 som en stor sekund og en ren kvart stablet oven på hinanden.

Nodeeksempel

Eksempel 5: Den farvede node angiver grundtonen.

Treklangen sus2 noteres som becifring ved at angive grundtonen med stort bogstav efterfulgt af sus2. Eksempler kan være Csus2, Gsus2 eller Bsus2.

Nodeeksempel

Eksempel 6: Csus2. Den farvede node angiver den store sekund.

Her ser du igen treklangen Fsus2 markeret på klaveret.

Spil først tonerne i akkorden og forstå strukturen. Prøv derefter, om du kan lave tilsvarende treklange ud fra fra andre grundtoner.

Klaver

Sus4treklangen – og hvordan du genkender den

Nogle gange er det som nævnt kvarten (4), der erstatter tertsen (3).

Her ser du Fsus4 markeret på klaveret. Den dybeste tone er grundtonen (f). Den midterste tone er kvarten (b), som erstatter tertsen, og den højeste tone er kvinten (c).

Spil tonerne i treklangen og undersøg størrelsen på kvarten og kvinten. Undersøg også størrelsen af intervallet mellem kvarten og kvinten.

Klaver

reklangen Fsus4 består udover grundtonen af en ren kvart og en ren kvint.

Afstanden mellem kvarten og kvinten er en stor sekund. Man kan derfor også definere en sus4 som en ren kvart og en stor sekund stablet oven på hinanden.

Nodeeksempel

Eksempel 7: Den farvede node angiver grundtonen.

Treklangen sus4 noteres som becifring ved at angive grundtonen med stort bogstav efterfulgt af sus4. Eksempler kan være Csus4, Gsus4 eller Bsus4.7

Nodeeksempel

Eksempel 8: Csus4. Den farvede node angiver den rene kvart.

Her ser du igen treklangen Fsus4 markeret på klaveret.

Spil tonerne i akkorden. Prøv derefter, om du kan lave tilsvarende treklange ud fra andre grundtoner.

Klaver

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til den første lektion i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
example-modal