Smag på lektionen

Stedfortrædere i dur

Smag på lektionen

Stedfortrædere i dur

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Stedfortrædere i dur“ i kurset om funktionsharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

Musik handler rigtig meget om forventninger. Du kender sikkert til, at du kan synge slutningen af en melodi, selvom du aldrig har hørt den før. Det kan du, fordi du har hørt så meget andet lignende musik og kender tonaliteten. Slutningen er derfor er selvindlysende. Du tænker måske ikke over det, men det samme gør sig også gældende i forhold til harmonisering. Lad os undersøge det nærmere.

Her er en uafsluttet kadence i c-dur. Den stopper på dominanten. Hvilken akkord vil man forvente følger lige efter?

Nodeeksempelx

Eksempel 1

Efter en dominant forventer man selvfølgelig tonika. Hele ideen med forholdet mellem dominanten og tonika er, at dominanten har en stærk spænding mod tonika, og den spænding forventer man bliver indløst. Heldigvis får man ikke altid det, man forventer. Nogle gange erstattes tonika af en stedfortræder. Det vil sige en akkord, der anvendes som erstatning for tonika, og den skaber derfor en overraskende virkning.

En stedfortræderakkord ligger altid to skalatrin under den akkord, den forudgående dominant peger på. Stedfortræderen har altid modsat tonekøn af den akkord, den erstatter. I dur vil akkorden være den samme som parallellen. Lad os prøve.

Hvis du skal erstatte den afsluttende tonika med en stedfortræder, hvilken akkord skal du så indsætte?

Nodeeksempel

Eksempel 2: Kadencen med afsluttende tonika.

To skalatrin under tonikas grundtone ligger tonen a. Tonika er en durakkord. Derfor er stedfortræderen en molakkord – Am. Stedfortræderen angives med symbolet for den hovedakkord, der erstattes, efterfulgt af s for stedfortræder – her T.

Forbindelsen mellem en dominant og en tonikastedfortræder kalder man for en skuffende kadence. Ordet skuffende er ikke ment negativt. I gamle dage, hvor begrebet opstod, betød skuffende nemlig overraskende.

Lyt til eksemplet og læg mærke til, hvor overraskende og forfriskende en stedfortræderakkord klinger.

Nodeeksempel

Eksempel 3: Kadencen med en stedfortræder.

Du møder tit en stedfortræder for tonika, hvor følelserne slippes mere fri. Det kan f.eks. være mod slutningen af en sang.

Undersøg eksemplet. Hvor optræder stedfortræderakkorden?

Nodeeksempel

Eksempel 4: Slutningen af „Can’t Help Falling in Love“ af L. Creatore.

Stedfortræderakkorden er Bm7, altså den tredje akkord. Den følger lige efter dominanten A7, og den træder i stedet for tonika og har modsat tonekøn af tonika. Bm er derfor en tonikastedfortræder.

Læg mærke til, at akkorden har en tilføjet septim. Det ændrer ikke på dens funktion. Det afgørende er:

  • En stedfortræder skal følge lige efter en dominant
  • Stedfortræderakkorden skal have grundtonen to skalatrin under den akkord, som dominanten er dominant til
  • Stedfortræderakkorden skal have det modsatte tonekøn af den akkord, den erstatter.
Nodeeksempel

Eksempel 5: Slutningen af „Can’t Help Falling in Love“ af L. Creatore.

En stedfortræderakkord kan erstatte andre akkorder end tonika, selvom det nok er sådan, du oftest vil møde den. Den kan også optræde efter en bidominant til andre hovedfunktioner.

Analysér eksemplet, der afsluttes på en bidominant. Hvis du skal indsætte en stedfortræderakkord lige efter bidominanten, hvilken akkord skal du så indsætte?

Nodeeksempel

Eksempel 6

Tonearten er c-dur. I slutningen af takt 2 optræder akkorden C7, der er bidominant til subdominanten (F). Tonen, der ligger to skalatrin under f, er d. En stedfortræderakkord skal have det modsatte tonekøn af den akkord, den erstatter. Derfor er stedfortræderakkorden Dm, der angives med symbolet S.

Nodeeksempel

Eksempel 7: Kadencen med stedfortræder for subdominanten.

Nu mangler du kun at prøve stedfortræderakkorden for dominanten.

Analysér eksemplet. Hvis du skal indsætte en stedfortræder efter den afsluttende bidominant, hvilken akkord skal du så indsætte?

Nodeeksempel

Eksempel 8

Den afsluttende bidominant er vekseldominanten – eller dominantens dominant, om du vil. Tonen der ligger to skalatrin under dominantens grundtone er e. En stedfortræderakkord skal have det modsatte tonekøn af den akkord den erstatter. Derfor er stedfortræderakkorden Em, der angives med symbolet 

Nodeeksempel

Eksempel 9: Kadence med stedfortræder for dominanten.

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til den første lektion i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
example-modal