Introduktion til nodesystemet og hvordan det fungerer. Lær at kende forskel på nodebilleder, selvom du endnu ikke kan læse noder.

Rytme angiver, hvornår tonerne skal spilles, og hvor længe de klinger. Lær om pulsens betydning og om fjerdedels-, halv- og helnoden.

Lær om puls, taktarter og takter – og hvorfor de gør nodelæsning nemmere. Læs også hvordan de angives i noderne, og hvordan man anvender dem.

Musik er ikke kun toner og lyd, men også pauser og stilhed. Derfor har hver nodetype et tilsvarende pausetegn. Lær om forholdet mellem noder og pauser.

Når du skal lære at læse noder, er det godt at kende klaveret. Klaveret er nemlig det instrument, der mest tydeligt viser sammenhængen mellem tonerne og noderne

Tonenavnene gentager sig igen og igen. Derfor er det også nødvendigt at kunne angive i hvilken oktav tonen ligger. Lær to forskellige metoder.

Et nodebillede angiver tonernes højde ved at placere noderne mere eller mindre højt på nodesystemet. Lær hvordan systemet fungerer og lær at tælle dig frem.

Lær, hvordan du læser et nodebillede mere overordnet, og hvordan du træner din kortidshukommelse, så læsningen bliver mindre anstrængende og mere enkel.

Nogle gange har man brug for at forlænge varigheden af en node. En måde at gøre det på er ved at binde to noder sammen med en bindebue. Lær at bruge bindebuer.

Lær om ottendelsnoder og pauser, hvordan de noters med bjælke eller fane og hvordan de tælles. Lær også om korrekt notation, der gør det nemt at læse.

Klaveret består af både hvide og sorte tangenter. De sorte tangenters navne er afledt fra stamtonerne. Lær, hvordan de sorte tangenter navngives.

Når man skal vise en afledt tone på node, angiver man stamtonen og sætter et fortegn foran stamtonen der angiver, om tonen skal sænkes, hæves eller opløses.

Nogle gange er der behov for at forlænge en nodeværdi. Det kan du selvfølgelig gøre med bindebuer, men det er ofte bedre og mere læsevenligt med en punktering.

Der er flere toner, som normalt noteres i g-nøglen – både dybere og højere. Her skal du lære de dybe noder.

I g-nøglen læser man sjældent toner over trestreget c. Du mangler derfor kun at lære de sidste noder i tostreget oktav og trestreget c.

Sekstendedelsnoder har den halve værdi af ottendedelsnoder. De kan ligesom ottendedelsnoder noteres med enten bjælke eller fane.

Sekstendedele kombineres ofte med andre nodeværdier og danner nogle almindelige figurer, som du skal kende. Den første, du skal lære, er di da-ge

Sekstendedele kombineres ofte med andre nodeværdier og danner nogle almindelige figurer, som du skal kende. Den næste, du skal lære, er di-ge-da

Sekstendedele kombineres ofte med andre nodeværdier og danner nogle almindelige figurer, som du skal kende. Den næste, du skal lære, er di-(da)-ge

– helt ligesom ottendedelsnoden har én fane/bjælke og sekstendedelsnoden to

Når tonerne bliver dybe, kan du selvfølgelig anvende g-nøglen, men det bliver hurtigt meget uoverskueligt og svært at læse. Så er det smartere at skifte nøgle.

Noder i store oktav er meget dybe og angives i f-nøglen. Lær at spille de dybe toner i f-nøglen.

Nogle gange behov for at afvige og tillade flere noder, end der normalt er plads til. Disse noder kalder man for irregulære nodeværdier. Lær hvordan de tælles.

Der er et overlap mellem toner, der noteres i f-nøglen, og toner der læses i g-nøglen. Derfor skal du også lære nogle af de høje toner i f-nøglen.

Du vil oftest opleve, at det er fjerdedelsnoden, der er puls. Men det er ikke usædvanligt at møde enten halvnoder eller ottendedelsnoder som puls.

Den mest almindelige taktart med ottendedele som puls er seks ottendedele, Lær, hvordan man tæller rytmer, hvor der er 6 ottendedele i hver takt.

Måske har du set, at der nogle gange står swing, jazz eller shuffle over et nodebillede. Lær om den underliggende triol, og hvordan swing tælles.