Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle anonym statistik og huske dine indstillinger.

Tillad valgte
Indstillinger
Tillad alle

Funktionalitet

Statistik

Se detaljer

Funktionalitet

Navn Formål Udbyder Udløb
functionality Angiver, at du har tilvalgt funktionalitet og derfor ikke skal se dette banner, næste gang du besøger hjemmesiden. musicality.academy 1 år
rememberme Gemmer en anonym kode, der sikrer automatisk login på din maskine. Gemmes kun, hvis du specifikt anmoder om automatisk login (Husk mig) i forbindelse med login. Slettes i samme øjeblik, du logger ud. musicality.academy 1 år

Statistik

Navn Formål Udbyder Udløb
statistics Anvendes til at huske, at du tillader, vi gemmer anonym statistik om trafik. musicality.academy 1 år
_ga Anvendes til anonymt at skelne mellem brugere analytics.google.com 2 år
_gid Anvendes til anonymt at skelne mellem brugere analytics.google.com 24 timer
_gat_gtag_UA_135542584_1 Anvendes til anonymt at rapportere adfærd. analytics.google.com 1 minut
Logo
Smag på vores lektioner2022-01-19T08:05:24+01:00

Musicality

Smag på vores lektioner

Smag på vores lektioner

Introduktion til nodelæsning

Introduktion til nodesystemet og hvordan det fungerer. Lær at kende forskel på nodebilleder, selvom du endnu ikke kan læse noder.

Rytme – en introduktion

Rytme angiver, hvornår tonerne skal spilles, og hvor længe de klinger. Lær om pulsens betydning og om fjerdedels-, halv- og helnoden.

Rytme: Puls, taktarter og takter

Lær om puls, taktarter og takter – og hvorfor de gør nodelæsning nemmere. Læs også hvordan de angives i noderne, og hvordan man anvender dem.

Pauser

Musik er ikke kun toner og lyd, men også pauser og stilhed. Derfor har hver nodetype et tilsvarende pausetegn. Lær om forholdet mellem noder og pauser.

Klaverets opbygning og tonernes navne

Når du skal lære at læse noder, er det godt at kende klaveret. Klaveret er nemlig det instrument, der mest tydeligt viser sammenhængen mellem tonerne og noderne

Stamtoner i flere oktaver

Tonenavnene gentager sig igen og igen. Derfor er det også nødvendigt at kunne angive i hvilken oktav tonen ligger. Lær to forskellige metoder.

Noder og tonehøjder

Et nodebillede angiver tonernes højde ved at placere noderne mere eller mindre højt på nodesystemet. Lær hvordan systemet fungerer og lær at tælle dig frem.

Bindebuer

Nogle gange har man brug for at forlænge varigheden af en node. En måde at gøre det på er ved at binde to noder sammen med en bindebue. Lær at bruge bindebuer.

Ottendedele – noder og pauser

Lær om ottendelsnoder og pauser, hvordan de noters med bjælke eller fane og hvordan de tælles. Lær også om korrekt notation, der gør det nemt at læse.

Afledte tonenavne

Klaveret består af både hvide og sorte tangenter. De sorte tangenters navne er afledt fra stamtonerne. Lær, hvordan de sorte tangenter navngives.

Noder til afledte toner

Når man skal vise en afledt tone på node, angiver man stamtonen og sætter et fortegn foran stamtonen der angiver, om tonen skal sænkes, hæves eller opløses.

Punkteringer

Nogle gange er der behov for at forlænge en nodeværdi. Det kan du selvfølgelig gøre med bindebuer, men det er ofte bedre og mere læsevenligt med en punktering.

Dybe toner i g-nøglen

Der er flere toner, som normalt noteres i g-nøglen – både dybere og højere. Her skal du lære de dybe noder.

Intervaller

Et interval er afstanden mellem to toner. Lær om harmoniske og melodiske intervaller

Intervaller og deres navne

Intervallets navn afgøres af, hvor mange tonetrin der er mellem intervallets to noder. Lær om prim, sekund, terts, kvart, kvint, sekst, septim og oktav.

Intervallers præcise størrelse

Hvis du tæller, hvor mange halvtoner to intervaller med samme navn består af, vil du opdage, at de ikke altid er lige store. Lær hvorfor og hvad det betyder.

Rene intervaller og tritonus

Et rent interval er et interval, der opleves roligt og stabilt, når det klinger harmonisk. Tritonus klinger modsat meget ustabilt og dissonerende.

Tertser

Tertser kan have to størrelser – de kan enten være små eller store. Lær hvordan de noteres og hvordan du ser forskel på dem.

Sekster

Sekster kan have to størrelser – de kan enten være små eller store. Lær hvordan de noteres og hvordan du ser forskel på dem.

Sekunder

Sekunder er de næstmindste intervaller der kan have to størrelser – de kan enten være små eller store. Lær, hvordan du genkender og spiller dem.

Septimer

Septimer kan være store og små. Lær at genkende dem, når du ser dem på noder. Lær at spille septimer fra en vilkårlig tone – opad- og nedadgående.

Forstørrede og formindskede intervaller

Alle intervaller kan gøres formindskede eller forstørrede. Det kræver blot, at intervallet gøres mindre eller større, end hvad der er naturligt for intervallet.

Konsonans og dissonans

Harmoniske intervaller klinger forskelligt. Klangen betegnes som enten konsonans, dissonans eller halvkonsonans afhængig af, hvor stabilt den opleves.

Omvendings-intervaller

Alle intervaller har et omvendingsinterval som opstår, hvis man lægger enten den nederste tone i et interval en oktav op eller den øverste tone en oktav ned.

Treklangen

De mindste akkorder består af kun tre toner. Lær om treklange og deres grundtone, terts og kvint.

Durtreklangen

Lær om dur-treklangen. Du lærer, hvilke intervaller der er mellem tonerne, hvad tonerne kaldes, og hvordan en durtreklang noteres som becifring.

Moltreklangen

Lær om moltreklangen. Du lærer, hvilke intervaller der er mellem tonerne, hvad tonerne kaldes, og hvordan en moltreklang noteres som becifring.

Den formindskede treklang

Lær om den formindskede treklang. Du lærer, hvilke intervaller der er mellem tonerne, hvad tonerne kaldes, og hvordan en formindsket treklang noteres som becifring.

Den forstørrede treklang

Lær om den forstørrede treklang. Du lærer, hvilke intervaller der er mellem tonerne, hvad tonerne kaldes, og hvordan en formindsket treklang noteres som becifring.

Omvendinger

En treklang behøver ikke nødvendigvis være opbygget i rækkefølgen grundtone, terts og kvint. De tre toner kan blandes på alle de måder, du kan forestille dig.

Sus2- og sus4treklange

Nogle gange udelades tertsen i akkorden og erstattes af enten en stor sekund(2) eller en kvart(4) over grundtonen. Lær om sus2- og sus4akkorder.

Omvendinger af sustreklangen

Akkorderne sus2 og sus4 klinger meget ens fordi, de i princippet blot er hinandens omvending. Lær om sustreklangen og dens omvendinger.

Treklange i spredt beliggenhed

En treklang behøver ikke være i hverken grundform, 1. eller 2. omvending. Lær om treklange i spredt beliggenhed, og hvordan du aflæser dem.

Treklange med fordoblinger

Nogle gange består en treklang af mere end tre toner. Når nogle af treklangens toner er repræsenteret mere end ét sted kalder man dem for fordoblinger.

Den formindskede durtreklang

En mere usædvanlig treklang er den formindskede durtreklang. Den består udover grundtonen af en stor terts og en formindsket kvint.

Firklangen

De næstmindste akkorder kaldes firklange og består af fire toner. Lær, hvordan forskellige treklange lyder med en septim, og hvordan de becifres.

Treklange med tilføjet sekst

En anden type firklang, du ofte vil møde, er en dur- eller moltreklang med en stor sekst tilføjet. Lær deres opbygning, og hvordan de noteres som becifring.

Dim7 og m7b5

Lær om forskellen på dim7 og m7b5 ( hel- og halvformindskede akkorder), og hvorfor de becifres forskelligt.

Højtopbyggede akkorder

Højtopbyggede akkorder konstrueres ved at stable tertser oven på en firklang. Lær hvordan systemet fungerer og hvordan akkorderne becifres.

Alterationer

En altereret akkord kaldes altereret, fordi den har fået hævet eller sænket én eller flere af sine toner. Lær om alterationer og hvordan de becifres.

Omvendinger af dim7

Dim7-akkorder er symmetrisk, fordi den er opbygget af intervaller, der alle klinger som en lille terts. Lær om akkordtypen, hvordan den becifres og noteres.

Tonalitet

Den langt overvejende del af den musik, der findes i verden, har en tonalitet. Lær hvad tonalitet er og om betydningen af grundtonen og tonematerialet.

Durskalaen

Lær hvordan durskalaen er opbygget og konstrueret. Lær også at bygge dine egne durskalaer udfra vilkårlige grundtoner.

Molskalaen

Lær hvordan molskalaen er opbygget og konstrueret. Lær også at bygge dine egne molskalaer udfra vilkårlige grundtoner.

Dur versus mol

Har du tænkt over, hvilke ligheder og forskelle der er på en dur- og en molskala med samme grundtone? Lær om de to tonaliteters forskelle.

Faste fortegn og kvintcirklen

Faste fortegn noteres i begyndelsen af nodesystemet. De angiver, hvilke toner der har fortegn. Lær at anvende kvintcirklen til hurtigt at aflæse tonearten.

Tonalitet og treklange i dur

Det er ikke alle akkorder, der passer sammen med den tonalitet, du spiller i. Lær hvordan sammenhængen er mellem tonalitet og harmonier.

Tonalitet og treklange i mol

Den rene moltoneart indehold de samme harmonier som den parallelle durtoneart. Lær hvordan de fordeler sig, og hvordan du husker placeringen.

Tonalitet og firklange i dur

Hvis du tilføjer en terts oven på treklangens to eksisterende tertser, udvides treklangen med en septim og bliver til en firklang. Lær om firklangen i dur.

Tonalitet og firklange i mol

Hvis du tilføjer en terts oven på treklangens to eksisterende tertser, udvides treklangen med en septim og bliver til en firklang. Lær om firklangen i mol.

Funktionsharmonik

Lær om funktionsharmonik, der er en bestemt måde at harmonisere på i dur- og moltonalitet, der bliver brugt i store dele af vore dages musik.

Funktionsanalyse af hovedakkorderne

Tonika, dominant og subdominant er de tre vigtigste funktioner i en toneart. Tilsammen rummer de alle toneartens toner. Lær at analysere med hovedfunktionerne.

Bastoner i funktionsanalysen

Når du laver funktionsanalyse, skal du også angive bastonerne. Lær at angive om der er tertsen eller kvinten eller en helt anden tone, der er i bassen.

Hovedfunktioner i mol

Lær hvordan du laver en funktionsanalyse af hovedfunktionerne - tonika, subdominant og dominant.

Find hovedfunktionerne

Der er flere måder at finde hovedfunktionerne i en toneart. Lær at at regne dig frem og lær at bruge kvintcirklen. To veje til samme mål.

Den ufuldkomne dominant

7. trinsakkorden i dur er af typen dim og næsten helt identisk med dominantseptimakkorden. Lær om den ufuldstændige dominant, og hvornår den anvendes.

Den ufuldkomne subdominant i dur

Subdominanten har, ligesom dominanten, en ufuldkommen søskende, der mangler kvinten. Lær om den ufuldkomne subdominant, hvordan den klinger og noteres.

Ufuldkommen subdominant i mol

Subdominanten i mol kan, ligesom i dur, være ufuldkommen ved at have tilføjet en sekst og mangle kvinten. Lær hvordan den genkendes og noteres.

Parallelfunktioner i dur

I funktionsharmonik varieres hovedfunktionerne ofte af parallelakkorder. Lær, hvad en parallel er, og hvordan du finder den.

Parallelfunktioner i mol

Du er måske ikke klar over det, men kan du finde parallelfunktioner i dur, kan du også finde dem i mol.

Find paralleller med kvintcirklen

En tonearts paralleller de samme som hovedfunktionerne i den parallelle toneart. Måske lyder det lidt indviklet, men det er det slet ikke.

Modalharmonik

Der findes andre tonaliteter end dur og mol. Lær om modal musik, hvordan man udleder de modale skalaer fra durtonearten og hvad de modale skalaer kaldes.

Trinanalyse og den ioniske skala

Når tonaliteten ikke er dur eller mol er vi nødt til at bruge andre redskaber til analysere harmonikken. Lær at anvende trinanalyse og hvordan du transponerer.

Trinanalyse og den æoliske skala

Trinanalyse af den æoliske skala er lidt mere kompleks end af den ioniske skala. Lær at angive størrelsen på skalaens trin i analysen og hvorfor, det er smart

Trinanalyse med bastoner

Når du laver en trinanalyse, skal du også tilføje bastoner, og det er helt på samme måde som i funktionsanalyse. Lær at tilføje bastoner til din trinanalyse.

Dorisk toneart

Den doriske toneart er en af de ældste og måske mest almindelige modale toneart. Lær om skalaen, dens harmonier og typiske modale vendinger.

Mixolydisk toneart

Den mixolydiske toneart er sammen med den doriske en af de mest almindelige modale tonearter. Lær om skalaen, dens harmonier og typiske modale vendinger.

Lydisk toneart

Lydiske toneart er mindre kendt end dorisk og mixolydisk, men den er almindelig i polsk og kroatisk folkemusik samt i filmmusik. Lær tonarten at kende.

Frygisk toneart

Den frygiske toneart meget brugt i arabisk, tyrkisk og spansk kultur. I moderne vestlig musik er den mest brugt i metal-, grunge- og rapgenrerne.

Lokrisk toneart

Den lokriske toneart bliver stor set ikke brugt til at lave musik med. Den blev tilføjet sent til kirketonearterne, fordi der var et hul i musikteorien.

Go to Top