Sådan fungerer det

Se dine holds aktivitet

Se dine holds aktivitet

Sådan fungerer det

Du har altid kunne se dine studerendes resultater, men indtil nu har deres aktivitet været ukendt. Det vil sige den mængde arbejde, der er lagt i at opnå resultaterne. Det kan du nu.

Når en studerende er aktiv i en lektion og der gemmes data, får den studerende et aktivitetspoint. Det vil i praksis sige, hvergang den studerende i en lektion bevæger sig fra side til side eller lukker lektionen. Aktivitetspoint er skjult for de studerende.

Musicality begyndte først at registrere aktivitet d. 16.12 – 2023. Det er derfor ikke muligt at spore aktivitet før dette tidspunkt.

Aktivitet er ikke det samme som de opnåede resultater fra arbejdet med en lektion, men aktivitet siger noget om, hvor mange kræfter den studerende har lagt i arbejdet. Det er derfor interessant at sammenholde aktiviteten på et hold. Der er nemlig ofte en sammenhæng mellem de opnåede resultater og den energi, der er lagt i arbejdet.

SÅDAN SER DU ET HOLDS AKTIVITET

Gå ind under Mine studerende og vælg Aktivitet fra menuen. Vælg herefter hold, hvis du ikke allerede har gjort det.

Aktivitet

Du kan sortere aktivitet efter hold og efter interval. Du kan vælge mellem følgende intervaller:

  • Altid: Se de studerendes samlede aktivitet. I praksis vil det sige siden d. 16.12 – 2023, hvor Musicality begyndte at måle aktivitet.
  • 30 dage: Se de studerendes aktivitet indenfor den sidste måned.
  • 7 dage: Se de studerendes aktivitet indenfor den sidste uge.

Resultaterne markeres med farver i forhold til, hvor de studerendes aktivitet gennemsnitligt befinder sig.

  • Grøn markerer et aktivitetsniveau, der ligger på eller over gennemsnit.
  • Lilla markerer et aktivitetsniveau, der ligger under gennemsnit.

Brug grafen til at få et overblik over dit holds samlede indsats og til at finde de studerende, hvis aktivitet kræver et nærmere eftersyn. Aktiviteten skal selvfølgelig sammenholdes med den studerendes resultater. Gode resultater kræver ikke altid en stor indsats, men ofte er der en sammenhæng.

Bestil et møde