Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Parallelfunktioner i dur“ i kurset om funktionsharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
Alle akkorder i en tonalitet har altid en overordnet funktion som enten tonika, subdominant eller dominant. Det er derfor, man kalder de tre funktioner for hovedfunktioner.
Alle andre akkorder indenfor tonaliteten er blot en variation af en hovedfunktion. Man anvender en anden akkord end hovedfunktionen for at give musikken en anden klangfarve eller en anden basbevægelse.
Prøv at høre eksemplet. Det er første linje af „Where Have All the Flowers Gone“ med et meget simpelt akkompagnement. Linjen bliver spillet to gange. Første gang bliver den akkompagneret udelukkende med hovedfunktioner. Anden gang erstattes nogle af hovedfunktionerne med andre akkorder. Læg mærke til, hvordan klangfarverne ændrer sig, og hvordan basbevægelsen bliver anderledes, men uden at harmoniseringen grundlæggende forandrer sig.
Eksempel 1: Første linje af „Where Have All the Flowers Gone“ af Pete Seeger – med to forskellige harmoniseringer.
De akkorder, som erstatter hovedfunktionerne i eksemplet, kaldes overordnet for parallelfunktioner. De giver andre klangfarver og fremdrift til melodien.
Tonikaakkorden (C) dækker hele to takter. Det er derfor en velkommen variation, at den i anden gennemspilning af eksemplet varieres med Am. I c-dur er Am tonikas parallelfunktion, ligesom a-mol er c-durs paralleltoneart. Tilsvarende er Dm subdominantens parallelfunktion. Læg mærke til, at Dm helt erstatter F som subdominant. Dominanten er uforandret, men har også en parallel (Em), som blot ikke er oplagt at bruge her.
Eksempel 2: Første linje af „Where Have All the Flowers Gone“ med to forskellige harmoniseringer.
Alle hovedfunktionerne har en parallelfunktion, der navngives „hovedfunktion“ efterfulgt af „parallel“ – altså tonikaparallel, subdominantparallel og dominantparallel.
Du vil opleve, at funktionerne nogle gange kaldes noget andet end parallel – f.eks stedfortræder eller afledning. Det er fordi akkordernes præcise funktion afhænger af den sammenhæng, de indgår i. Selvom de har andre navne, er de er alle paralleller, så indtil videre vil vi ikke kalde dem andet.
I dur er alle paralleller karakteriseret ved:
- at ligge 2 skalatrin under hovedfunktionen
- at have det modsatte tonekøn af hovedfunktionen
Undersøg eksemplet. Tonearten er f-dur og tonika er allerede angivet. Hvis du skal finde tonikas parallel, der ligger to skalatrin under tonika og har det modsatte tonekøn, hvilken akkord er det så?
Eksempel 3: Tonika i f-dur.
Tonikas parallel i f-dur er Dm. Den kaldes for tonikaparallel og angives med symbolet T. Læg mærke til, at tonikaparallellens grundtone ligger to skalatrin under tonikas grundtone. Du kan også huske det på, at du blot skal springe et nedadgående skalatrin over for at finde parallellen.
Undersøg, hvilke ligheder der er mellem tonika og tonikaparallellen.
Eksempel 4: Tonika og tonikaparallel. De farvede noder angiver de to funktioners grundtoner. De samme toner er farvet på klaveret, så du kan se, hvordan grundtonerne ligger med et enkelt skalatrin imellem sig.
Tonika og dens parallel har tonerne f og a til fælles. Det vil sige tonikas grundtone og terts – og tonikaparallellens terts og kvint. Fællestonerne er forklaringen på, hvorfor akkorderne opleves som nært beslægtede.
Eksempel 5: De farvede noder angiver tonikas og tonikaparallellens fælles toner. De samme to toner er også markeret på klaveret.
Lad os prøve med subdominanten.
Undersøg eksemplet. Tonearten er f-dur og subdominanten er allerede angivet. Hvis du skal finde subdominantens parallel, der ligger to skalatrin under subdominanten og har det modsatte tonekøn, hvilken akkord er det så?
Eksempel 6: Subdominant i f-dur.
Subdominantens parallel i f-dur er Gm. Den kaldes for subdominantparallel og angives med symbolet S. Læg mærke til, at forholdet mellem subdominanten og subdominantparallellen er helt identisk med forholdet mellem tonika og tonikaparallellen.
Undersøg, hvilke ligheder der er mellem subdominanten og subdominantparallellen.
Eksempel 7: Subdominant og subdominantparallel. De farvede noder angiver de to funktioners grundtoner. De samme toner er farvet på klaveret, så du kan se, hvordan de ligger med et enkelt skalatrin imellem sig.
Subdominanten og dens parallel har tonerne bes og d til fælles. Det vil sige subdominantens grundtone og terts – og subdominantparallellens terts og kvint. Også her er fællestonerne forklaringen på, hvorfor akkorderne opleves som beslægtede.
Eksempel 8: De farvede noder angiver subdominantens og subdominantparallellens fælles toner. De samme to toner er også markeret på klaveret.
Nu mangler du bare at prøve med dominanten.
Undersøg eksemplet. Tonearten er f-dur og dominanten er allerede angivet. Hvis du skal finde dominantens parallel, der ligger to skalatrin under dominanten og har det modsatte tonekøn, hvilken akkord er det så?
Eksempel 9: Dominant i f-dur.
Dominantens parallel i f-dur er Am. Den kaldes for dominantparallel og angives med symbolet D. Læg mærke til, at forholdet mellem dominanten og dominantparallellen er helt identisk med forholdet mellem tonika og tonikaparallellen samt subdominanten og subdominantparallellen.
Undersøg, hvilke ligheder der er mellem dominanten og dominantparallellen.
Eksempel 10: Dominanten og dominantparallellen. De farvede noder angiver de to funktioners grundtoner. De samme toner er farvet på klaveret, så du kan se, hvordan grundtonerne ligger med et enkelt skalatrin imellem sig.
Dominanten og dens parallel har tonerne c og e til fælles. Det vil sige dominantens grundtone og terts – og dominantparallellens terts og kvint ligesom de to andre hovedfunktioner og deres paralleller.
Eksempel 11: De farvede noder angiver dominantens og dens parallels fælles toner. De samme to toner er også markeret på klaveret.
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
