Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Omvendinger“ i kurset om treklange. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
En treklang behøver ikke nødvendigvis være opbygget i rækkefølgen grundtone, terts og kvint. De tre toner kan blandes på alle de måder, du kan forestille dig, og det vil stadig være den samme treklang.
Undersøg nedenstående eksempel og find ud af, hvad lighederne og forskellene er mellem akkorderne.
Eksempel 1
De tre akkorder indeholder alle de samme toner – c, e og g – og er derfor alle treklangen C, men tonerne er placeret i forskellig rækkefølge. Den første treklang er i den form, du kender. I den efterfølgende akkord er grundtonen flyttet en oktav op. I næstsidste akkord er tertsen også flyttet en oktav op. Læg mærke til sidste takt, hvor kvinten flyttes en oktav op. Vi er nu er tilbage i den oprindelige form – blot en oktav højere.
Man kalder dette for akkordens omvendinger.
Eksempel 2: Akkorden C. De farvede noder angiver grundtonen.
Hvis en treklang er i den omvending, du allerede kender – grundtone, terts, kvint – er den i grundform.
Hvis treklangen har tertsen som dybeste tone, er den i 1. omvending.
Hvis treklangen har kvinten som dybeste tone, er akkorden i 2. omvending.
1. omvending kaldes også for en sekstakkord, fordi afstanden mellem den dybeste og den højeste tone er en sekst.
2. omvending kaldes også for en kvartsekstsakkord, fordi der er en kvart mellem den dybeste og den midterste tone, og en sekst imellem den dybeste og den højeste tone. Hvis den første akkord skulle navngives sådan, ville den hedde en tertskvintakkord, men det er netop underforstået, at akkorderne er opbygget af en terts og en kvint i grundformen.
I 1. omvending er det nederste interval stadig en terts, og derfor nævnes den ikke ved sekstakkorden.
Eksempel 3: Akkorden C i grundform, 1. og 2. omvending.
Når man skal finde ud af, hvilken omvending der er tale om, kan man altså se efter, om det er grundtonen, tertsen eller kvinten, der er den dybeste tone.
Men det kan også være smart at kigge efter, hvor kvarten er placeret. Hvis der ikke er nogen kvart, er treklangen i grundform. Hvis kvarten er placeret øverst, er treklangen i 1. omvending. Hvis kvarten er placeret nederst, er treklangen i 2. omvending.
Eksempel 4: De farvede noder markerer placeringen af kvarten.
Lad os prøve.
Kig efter placeringen af kvarten. Hvilken omvending er treklangen i?
Eksempel 5
Eksempel 6: Akkorden G i 2. omvending. De farvede noder angiver kvarten.
Lad os prøve igen.
Kig efter placeringen af kvarten. Hvilken omvending er treklangen i?
Eksempel 7
Der er ikke nogen kvart. Treklangen er derfor i grundform.
Eksempel 8: Akkorden Em i grundform.
Nu kan du sikkert godt gætte, hvad der kommer nu, men lad os prøve alligevel.
Kig efter placeringen af kvarten. Hvilken omvending er treklangen i?
Eksempel 9
Eksempel 10: Akkorden Am i 1. omvending. De farvede noder angiver kvarten.
Aflæsning af omvendinger – og hvordan du gør det enkelt
En treklang i omvending kan opleves som mere vanskelig at aflæse end en treklang i grundform. Derfor kan det være smart at omlægge treklangen til grundform, inden du forsøger at aflæse den. Omlægningen kan gøres ved enten at lægge den højeste tone en oktav ned eller den dybeste tone en oktav op. Om du skal gøre det ene eller det andet afhænger af, om treklangen står i 1. eller 2. omvending.
Omlæg treklangen i eksempel 1 til grundform. Tag eventuelt klaveret til hjælp.
Eksempel 11: En treklang i omvending.
Treklangen er i 1. omvending, hvor kvarten ligger øverst. For at omlægge den til grundform er det derfor mest enkelt at flytte den øverste tone en oktav ned.
Kan du nu se, hvad det er for en akkord?
Eksempel 12: De farvede noder viser, hvordan den øverste tone lægges en oktav ned.
Grundtonen er d, tertsen er lille og kvinten er ren. Derfor er akkorden Dm.
Eksempel 13: Dm i grundform. Den farvede node angiver grundtonen.
Lad os prøve igen.
Omlæg treklangen til grundform.
Eksempel 14: En treklang i omvending.
Treklangen er i 2. omvending, hvor kvarten ligger nederst. For at omlægge den til grundform er det derfor mest enkelt at flytte den nederste tone en oktav op.
Kan du nu se, hvad det er for en akkord?
Eksempel 15: De farvede noder viser, hvordan den nederste tone lægges en oktav op.
Grundtonen er g, tertsen er stor og kvinten er ren. Derfor er akkorden G.
Eksempel 16: G i grundform. Den farvede node angiver grundtonen.
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
