Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Omvendinger af firklange“ i kurset om firklange og højtopbyggede akkorder. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
Du ved allerede, at treklange findes i 2 omvendinger ud over grundformen – 1. omvending og 2. omvending. Det samme gør sig gældende for firklange og højtopbyggede akkorder. Der findes en omvending for hver tone, akkorden indeholder udover grundtonen.
Undersøg eksemplet, der viser omvendinger af en C6 akkord i tæt beliggenhed. Hvad tror du omvendingerne hedder?

Eksempel 1: De farvede noder er grundtoner.
Omvendinger af firklange og højtopbyggede akkorder følger det samme system som treklange. Akkorden med grundtonen som dybeste tone kaldes grundform. Akkorden med tertsen som dybeste tone, akkorden med kvinten som dybeste tone og akkorden med seksten som dybeste tone kaldes henholdsvis 1., 2. og 3. omvending. Hvis akkorden bestod af flere toner, ville systemet blot fortsætte.
Jo flere toner en akkord består af, jo vanskeligere kan det være at gennemskue, hvad det er for en akkord. En af årsagerne er, at nogle akkorder kan fortolkes som flere forskellige akkorder. Undersøg eksemplet. Hvilken anden akkord kan C6 også fortolkes som?

Eksempel 2: De farvede noder er grundtoner i C6.
Akkorden C6 og akkorden Am7 består af helt de samme toner. Derfor kan akkorden C6 i grundform også fortolkes som en Am7 i 1. omvending. Om akkorden bør kaldes C6 eller Am7 afhænger derfor helt af, hvilken sammenhæng den indgår i. Her er akkorderne ikke i en bestemt sammenhæng. Derfor er det lige korrekt at kalde den C6 eller Am7.
Undersøg den sidste akkord. Findes der en måde, hvorpå du enkelt kan se, hvilke toner der kan være grundtoner her?

Eksempel 3: De farvede noder er grundtonerne i C6 og Am7.
Den sidste akkord er en ren tertsstabel. Det er derfor meget visuelt, at akkorden kan fortolkes ud fra to forskellige treklange: Enten som Am (a, c og e) eller C (c, e og g). I begge tilfælde er den overskydende tone udvidelsen, der gør akkorden til Am7 eller C6.
Hvordan med de første 3 akkorder. Har de et specielt kendetegn?

Eksempel 4: De farvede noder i sidste akkord er grundtonerne i Am og C6.
De første 3 akkorder indeholder alle et sekundinterval – angivet som farvede noder.
Hvor er grundtonerne (c eller a) placeret i forhold til sekundintervallet?

Eksempel 5: De farvede noder angiver sekundintervaller.
Når en firklang i tæt beliggenhed indeholder et sekundinterval, er grundtonen altid placeret som enten den højeste tone i sekundintervallet eller som tonen, der følger lige efter sekundintervallet.
Læg mærke til, at den efterfølgende tone i den første akkord er den nederste tone. Det kan du let se i den anden akkord.

Eksempel 6: De farvede noder i de tre første akkorder angiver mulige grundtoner (c eller a).
Lad os prøve systemet på en anden akkord.
Hvilken akkord er der tale om?

Eksempel 7
Akkorden er en firklang i tæt beliggenhed med et sekundinterval mellem tonerne f og g. Fordi grundtonerne kan være enten den højeste tone i sekundintervallet eller den efterfølgende tone, kan grundtonerne være enten g eller bes.
Hvis grundtonen er bes, består treklangen af tonerne bes, d og f, der er en durtreklang. Den overskydende tone (g) er seksten i B6.
Hvis grundtonen er g, består treklangen af tonerne g, bes og d, der er en moltreklang. Den overskydende tone (f) er den lille septim i Gm7.

Eksempel 8: De farvede noder angiver sekundintervallet.
Lad os prøve med en anden akkord.
Hvilke toner kan være grundtoner?

Eksempel 9
Det kan faktisk kun være d, som er grundtonen. Det er ikke, fordi der er noget galt med systemet til at finde grundtonerne, men fordi en firklang ikke altid har to reelle fortolkningsmuligheder.
Hvis vi skulle følge systemet, er der to mulige grundtoner – d og fis.
Hvis grundtonen er d, består treklangen af tonerne d, fis og a, der er en durtreklang. Den overskydende tone (c) er den lille septim i D7.
Hvis grundtonen er fis, består treklangen af tonerne fis, a og c, der er en formindsket treklang. Den overskydende tone (d) er den lille sekst i Fdim6. Akkorden kan måske godt kan beskrives på den måde, men den bliver aldrig brugt, fordi D7 er langt enklere og mere præcis.
Vær altid opmærksom på om becifringen bliver unødig kompleks. Hvis becifringen indeholder 6, kan du regne med, at du anvender den forkerte grundtone.

Eksempel 10: Den farvede node er grundtonen.
Lad os prøve en sidste gang.
Hvilken akkord eller hvilke akkorder er der tale om?
Eksempel 11
Akkorden er en firklang i tæt beliggenhed med et sekundinterval mellem tonerne d og e. Fordi grundtonerne kan være enten den højeste tone i sekundintervallet eller den efterfølgende tone, kan grundtonerne være enten e eller g.
Hvis grundtonen er g, består treklangen af tonerne g, b og d, der er en durtreklang. Den overskydende tone (e) er seksten i G6.
Hvis grundtonen er e, består treklangen af tonerne e, g og b, der er en moltreklang. Den overskydende tone (d) er den lille septim i Em7.
Eksempel 12: De farvede noder angiver sekundintervallet.
Omvendinger – og hvordan du kan træne dem
Hvis akkorder altid spilles på samme måde, kommer musikken til at lyde underlig. Du har måske oplevet det, hvis en guitarist kun kan et greb og spiller sange ved blot at flytte grebet op og ned ad gribebrættet.
Hør eksemplet, hvor alle akkorderne er i grundform. Hvis du forestiller dig, at tonerne er selvstændige stemmer, der bliver sunget af hver sin sanger, vil stemmen være vanskelig at synge, fordi tonerne springer meget.

Eksempel 13
Hvis man i stedet for at spille alle akkorder i grundform finder den omvending, hvor tonerne bevæger sig mindst muligt, klinger det pludselig helt anderledes.

Eksempel 14
Alle firklange i tæt beliggenhed kan spilles indenfor en enkelt oktav. Det kræver blot, at man finder den rigtige form. Lad os prøve.
Klaveret rummer kun en enkelt oktav. Hvordan vil du spille de toner, som indgår i Em7, med de tangenter, du har til rådighed?
Akkorden Em7 består af tonerne e, g, b og d. Fordi du kun har enstreget oktav til rådighed, bliver du nødt til at spille akkorden i 3. omvending, hvor septimen ligger nederst.
Eksempel 15
Lad os prøve igen med en anden akkord.
Klaveret rummer kun en enkelt oktav. Hvordan vil du spille de toner, som indgår i B6, med de tangenter, du har til rådighed?
Akkorden B6 består af tonerne bes, d, f og g. Fordi du kun har enstreget oktav til rådighed, bliver du nødt til at spille akkorden i 1. omvending, hvor tertsen ligger nederst.

Eksempel 16
Lad os prøve en sidste gang.
Klaveret rummer kun en enkelt oktav. Hvordan vil du spille de toner, som indgår i F7, med de tangenter, du har til rådighed?
Akkorden F7 består af tonerne f, a, c og es. Fordi du kun har enstreget oktav til rådighed, bliver du nødt til at spille akkorden i 2. omvending, hvor kvinten ligger nederst.

Eksempel 17
Flere omvendinger af firklange – i tæt beliggenhed
Ligesom C6 også kan fortolkes som Am7, kan Cm6 også fortolkes som en anden akkord.
Undersøg eksemplet, der viser omvendinger af en Cm6 akkord i tæt beliggenhed. Hvilken anden akkord kan Cm6 også fortolkes som?

Eksempel 18: De farvede noder er grundtonerne i Cm6.
Akkorden Cm6 og akkorden Am75 består af helt de samme toner. Derfor kan akkorden Cm6 i grundform også fortolkes som en Am75 i 1. omvending. Om akkorden bør kaldes Cm6 eller Am75 afhænger derfor helt af, hvilken sammenhæng den indgår i. Her er akkorderne ikke i en bestemt sammenhæng. Derfor er det lige korrekt at kalde den Cm6 eller Am75.
Kan metoden til at finde mulige grundtoner også bruges her?

Eksempel 19: De farvede noder er grundtonerne i Cm6 og Am75.
Metoden til at finde de mulige grundtoner er stadig den samme.
Undersøg eksemplet. Hvilke akkorder er der tale om?

Eksempel 19: De farvede noder er grundtonerne i Cm6 og Am75.

Eksempel 20
Akkorden er en firklang i tæt beliggenhed med et sekundinterval mellem tonerne c og d. Fordi grundtonerne kan være enten den højeste tone i sekundintervallet eller den efterfølgende tone, kan grundtonerne være enten d eller f.
Hvis grundtonen er f, består treklangen af tonerne f, as og c, der er en moltreklang. Den overskydende tone (d) er seksten i Fm6.
Hvis grundtonen er d, består treklangen af tonerne d, f og as, der er en formindsket treklang. Den overskydende tone (c) er den lille septim i Dm75.

Eksempel 21: De farvede noder angiver sekundintervallet.
Lad os prøve med en anden akkord.
Hvilke akkorder kan der være tale om?

Eksempel 22
Akkorden er en firklang i tæt beliggenhed som tertstabel. Fordi grundtonerne i en firklang som tertsstabel kan være enten den dybeste eller den efterfølgende tone, kan grundtonerne være enten e eller g.
Hvis grundtonen er g, består treklangen af tonerne g, bes og d, der er en moltreklang. Den overskydende tone (f) er seksten i Gm6.
Hvis grundtonen er e, består treklangen af tonerne e, g og bes, der er en formindsket treklang. Den overskydende tone (d) er den lille septim i Em75.

Eksempel 23: De farvede noder er de mulige grundtoner.
Lad os prøve en sidste gang.
Hvilke akkorder er der tale om?
Eksempel 24
Det kan faktisk kun være f, som er grundtonen. Det er fordi akkorden kun har én reel fortolkningsmulighed.
Hvis vi skulle følge systemet, er der to mulige grundtoner – f og a.
Hvis grundtonen er f, består treklangen af tonerne f, a og c, der er en durtreklang. Den overskydende tone (e) er den store septim i Fmaj7.
Hvis grundtonen er a, består treklangen af tonerne a, c og e, der er en moltreklang. Den overskydende tone (f) er den lille sekst i Am6. Det er en akkord der måske godt kan beskrives på den måde, men aldrig bliver brugt, fordi Fmaj7 er langt enklere og mere præcis.
Husk, det er stadig vigtigt altid at være opmærksom på, om becifringen bliver unødig kompleks. Hvis becifringen indeholder 6, kan du regne med, at du anvender den forkerte grundtone.
Eksempel 25: Den farvede node er grundtonen.
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.