Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen, „Noder og tonehøjder“ i kurset om nodelæsning. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
Et nodebillede angiver tonernes højde ved at placere noderne mere eller mindre højt på nodesystemet. Det ved du allerede. Men hvordan kan du vide, hvilken tone den enkelte node helt præcist angiver?
Undersøg eksemplet, der angiver tonen g. Det indeholder også en angivelse af, på hvilken linje i nodesystemet tonen g ligger. Kan du finde den?
Eksempel 1
Noden er enstreget g, fordi der er en nøgle i begyndelsen af nodesystemet. Nøgler angiver placeringen af præcist én tone i nodesystemet. Her er nøglen en g-nøgle – – og den angiver, at enstreget g ligger på den andennederste linje. Læg mærke til, at midten af nøglen slynger sig omkring linjen. Men hvad så med alle de andre toner?
Hvordan kan du regne ud, hvor alle de andre toner er placeret?
Eksempel 2: G-nøglen og noden for enstreget g er farvet grøn.
Du kan regne ud, hvor alle de andre toner er placeret, fordi du kender tonesystemet. Du ved, at g er det sidste stamtonenavn – a, b, c, d, e, f, g – hvorefter stamtonenavnene begynder forfra. Derfor må stamtonen, der ligger lige efter enstreget g, være enstreget a.
Læg mærke til, at noden for enstreget a – den næste efter enstreget g – ligger i et mellemrum, mens noden for enstreget g ligger på en linje. Når du bevæger dig fra tone til tone, skifter nodernes placering hele tiden mellem en placering på en linje og et mellemrum mellem to linjer.
Hvad hedder tonen, der kommer før enstreget g, og hvor vil dens node være placeret?
Eksempel 3: Enstreget g og a.
Tonen lige før enstreget g er enstreget f, fordi f kommer lige før g i tonesystemet – a, b, c, d, e, f, g. Dens node ligger i mellemrummet under 2. nodelinje (talt nedefra). Nu begynder du sikkert at forstå systemet, men lad os lige prøve et eksempel mere, før vi fortsætter.
Hvad hedder tonen, der er placeret 3 pladser under det f, du lige fandt, og hvor er noden placeret?
Eksempel 4: Enstreget f, g og a.
Tonen, der ligger 3 pladser under enstreget f, er enstreget c, og den er placeret under nodesystemets første linje – faktisk så langt under, at den burde ligge på en nodelinje. Når der ikke er flere linjer i nodesystemet, hvad gør man så? Ja, man anvender selvfølgelig hjælpelinjer.
Hjælpelinjen er her den lille streg der går igennem c-noden. Den viser, hvor nodelinjen ville have været placeret, hvis der havde været flere nodelinjer. En hjælpelinje er en lille praktisk hjælp, så du nemt kan se, hvor noden er placeret, hvis den ligger uden for nodesystemets linjer. Hjælpelinjerne bruges både over og under nodesystemet.
Eksempel 5: Enstreget c, f, g og a.
Nu kan du tælle dig frem til, hvilke toner de forskellige noder er. Det er rigtig fint i forhold til at forstå, hvordan nodesystemet fungerer, men det er ikke særlig praktisk, når man skal læse noder. Det går nemlig alt for langsomt. Derfor er det vigtigt, du lærer nodernes placering og de toner, de repræsenterer, udenad.
Forsøg at lære nodernes placeringer i nodesystemet og på klaveret udenad. Spil dem én for én, mens du siger tonenavnet højt. Gør det gerne flere gange, inden du går videre.
Eksempel 6: Enstreget c, d, e og f.
Forsøg at lære deres placeringer i nodesystemet og på klaveret udenad. Spil dem én for én, mens du siger tonenavnet højt. Gør det gerne flere gange, inden du går videre.
Eksempel 7: Enstreget g, a, b og tostreget c.
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
