Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Modalharmonik i praksis“ i kurset om modalharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

Når du arbejder med modal musik i praksis, er tingene ikke altid enkle. Det er, fordi musik (heldigvis) følger sine egne regler, og fordi modal musik ofte fortolkes forskelligt og derfor også noteres forskelligt.

Hør de første takter af Eleanor Rigby. Hvilken toneart er der tale om?

Eksempel 1: Første 5 takter af John Lennon og Paul McCartneys „Eleanor Rigby“.

Det er vanskeligt tydeligt at sige, hvilken toneart eksemplet præcist er. Grundtonen er d, og kigger man isoleret på de faste fortegn er tonearten d-æolisk, men melodien anvender det store 6. trin, som er den doriske tonearts „signaturtone“. De første 3 takter af melodien klinger derfor meget tydeligt som dorisk.

Betyder det, at tonearten er dorisk?

Eksempel 2: Første 5 takter af John Lennon og Paul McCartneys „Eleanor Rigby“. Det høje 6. trin er farvet grønt de steder, hvor det forekommer.

Tonearten er ikke nødvendigvis dorisk. Problemet opstår i takt 4. Ikke i melodien, men i harmoniseringen.

Hvad er problemet?

Problemet med B i d-dorisk er, at den ikke er del af tonearten. Det skyldes, at det høje 6. trin i d-dorisk er tonen b og ikke bes. På dette sted skifter modaliteten derfor til noget andet. Læg også mærke til, at melodien i sidste takt anvender det lave 6. trin – bes.

Hvad er modaliteten i takt 4 og 5?

Modaliteten i takt 4 og 5 er d-æolisk – helt ligesom de faste fortegn angiver. Sangen er derfor nogle gange dorisk og andre gange æolisk. Man kan derfor overveje, hvilke fortegn man skal give melodien, når den noteres. Argumentet for at notere sangen som dorisk er, at det doriske indleder sangen og dermed sætter tonaliteten. Argumentet for æolisk er, at når man analyserer hele sangen, er det æoliske mest dominerende. Begge dele vil derfor være korrekt.

Eksemplet viser meget tydeligt, hvordan kirketonearter og modalharmonik væver sig ind i og blander sig med hinanden. Det sker, fordi musik er en levende størrelse og ikke en regel. Mange gange har komponisterne måske heller ikke tænkt over, hvilken modalitet de skrev i. De skrev bare den musik, som de kunne lide.

Lav en trinanalyse af eksemplet. Vær hele tiden opmærksom på, hvilken modalitet du aktuelt er i.

Eksempel 3: Første 5 takter af John Lennon og Paul McCartneys „Eleanor Rigby“. Det høje 6. trin er farvet grønt de steder, hvor det forekommer.

Her er løsningen. Læg mærke til at B i trinanalysen noteres som VI, fordi nummeret lige dér er i æolisk toneart.

Eksempel 4: Første 5 takter af John Lennon og Paul McCartneys „Eleanor Rigby“. Det høje 6. trin er farvet grønt de steder, hvor det forekommer.

Lad os prøve med et andet eksempel. Melodien er B-stykket til John Lennon og Paul McCartneys „Norwegian Wood“. A-stykket er i f-mixolydisk, men noget forandrer sig i B-stykket.

Hvilken toneart er eksemplet i, og er det noteret korrekt?

Eksempel 5: B-stykket til John Lennon og Paul McCartneys „Norwegian Wood“.

Tonearten er noteret med  for b. Hvis vi var i dur eller mol, ville tonearten derfor være enten f-dur eller d-mol, men tonearten er en moltype (lille 3. trin i melodien og harmoniseret med Fm) og grundtonen er tydeligt f, så noget er galt.

Hvis vi udelukkende kigger på de toner som anvendes, kan tonearten være enten æolisk eller dorisk, fordi 6. trin ikke anvendes. Det, som afslører tonearten, er derfor akkorden B i takt 3 og 4 samt akkorden Gm7 i takt 7, som kun forekommer i dorisk. I æolisk vil fjerdetrinsakkorden være Bm og andentrinsakkorden være Gm75. B-stykket til Norwegian Wood er derfor noteret forkert.

Hvordan skal B-stykket i „Norwegian Wood“ så noteres?

Tonearten skal selvfølgelig noteres som f-dorisk. Det vil sige med  for b, e og a. Læg mærke til, hvordan alle de løse fortegn pludselig forsvinder.

Lav nu en trinanalyse og find ud af, hvad den afsluttende C7 er.

Eksempel 6: B-stykket til John Lennon og Paul McCartneys „Norwegian Wood“.

Her er trinanalysen. De første akkorder er ret ligetil. Fm er grundakkorden og derfor Im og B er den kendte fjerdetrinsakkord og derfor IV. Det nye interessante opstår i de to sidste takter. Sidste takt er noteret som en dominantseptimakkord og der anvendes ikke trinanalyse. Vi skifter nemlig harmonisk system til funktionsharmonik på grund af dominantakkorden. Vi har ikke rigtig skiftet toneart, men vi er gået fra en dorisk modal verden til en funktionsharmonisk – selvom det kun er for en kort stund, og C7 ikke er del af den f-doriske toneart.

Hvorfor skifter det harmoniske system til f-dur allerede ved Gm7, og hvorfor er Gm7 analyseret både som trin og funktion?

Eksempel 7: B-stykket til John Lennon og Paul McCartneys „Norwegian Wood“.

Gm7 analyseres både modalt og funktionsharmonisk, fordi den kan tolkes som en andentrinsakkord i f-dorisk og som en subdominantparallel i f-dur. Når en akkord på den måde peger i to retninger, kalder man den for en janusakkord efter den romerske gud for al begyndelse og afslutning: Guden Janus er karakteriseret ved at have to hoveder. Ét der peger tilbage, og ét der peger frem.

I princippet kan man ikke vide, at vi har skiftet tonesystem allerede ved Gm7, så det er en efterrationalisering at binde den sammen med C7, men forbindelsen Sp7 til D7 er i funktionsharmonik så fast en vending, at de ikke kan undgå at høres som en helhed.

Eksempel 8: B-stykket til John Lennon og Paul McCartneys „Norwegian Wood“.

B-stykket til „Norwegian Wood“ er mere komplekst at analysere end de øvelser, du skal løse efterfølgende. Den er taget med her for vise dig, at modale melodier også kan inddrage funktionsharmonik. Det er mere reglen end undtagelsen, at modal musik blander alle kortene. Det vil sige, at musikken anvender forskellige modale skalaer og inddrager funktionsharmonik for at skabe en stærk dominantisk virkning mod tonika. Din opgave er derfor hele tiden at være bevidst om, hvilket tonesystem du aktuelt er i.

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

• masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
• auditive eksempler
• et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
• aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
• en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
• træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
• gratis adgang til den første lektion i hvert kursus
• mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.

Læs om kurset Prøv gratis