Modal­harmonik

Der findes andre tonaliteter end dur og mol. I kurset lærer du om modal musik, kirketonearterne og deres anvendelse i forskellige genrer.

Meget af den popmusik, der skrives i dag, er modalharmonisk. Men modalharmonikken bruges også i blandt andet folkemusik, jazz, klassisk musik og filmmusik. Stykker, der er modalharmoniske, vil have mindre harmonisk fremdrift end hvis de var funktionsharmoniske. Der er stadig et tonalt center, men det opleves mindre entydigt. Det skyldes, at de mest brugte akkordbevægelser ikke er kvintfald og spændinger fra ledetoner, men i højere grad er domineret af trinvis bevægelse, tertsstigninger og kvartfald. Det giver en helt anden karakter i musikken, fordi den opleves mere som en tilstand end som en udvikling.

I kurset lærer du de syv forskellige modale skalaer og deres typiske akkordvendinger at kende.

Den doriske toneart er en af de ældste og måske mest almindelige modale tonearter. Den går forud for både dur og mol og blev anvendt helt tilbage til oldtiden. I moderne tid er den stadig meget brugt indenfor stort set alle genrer. Den er karakteriseret ved at være en moltoneart, fordi den har et lille 3. trin, og med en folkemusikalsk tone, som kommer tydeligt til udtryk i „Scarborough Fair“. Sangen er en gammel engelsk ballade af ukendt oprindelse, og den findes i mange versioner.

Kurset indeholder 12 lektioner

Modalharmonik | Kirketonearter afledt fra andre durtonearter | Trinanalyse og den ioniske skala | Trinanalyse og den æoliske skala | Trinanalyse med bastoner | Dorisk toneart | Mixolydisk toneart | Lydisk toneart | Frygisk toneart | Lokrisk toneart | Kirketonearternes ligheder og forskelle | Modalharmonik i praksis

Alle kurser