Smag på lektionen

Mixolydisk toneart

Smag på lektionen

Mixolydisk toneart

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Mixolydisk toneart“ i kurset om modalharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

Den mixolydiske toneart er sammen med den doriske en af de ældste og mest almindelige modale tonearter. Den er meget brugt i irsk folkemusik og derfor også i nordamerikansk folkemusik. I populærmusik er tonearten meget almindelig, specielt i rock og blues, men ligesom for den doriske skalas vedkommende kan du finde den i stort set alle genrer – inklusiv klassisk. Mixolydisk er karakteriseret ved at være en durtoneart, fordi den har et stort 3. trin, med en folkemusikalsk tone. Toneartens klang kommer tydeligt til udtryk i „Norwegian Wood (This Bird Has Flown)“ af John Lennon og Paul McCartney.

„Norwegian Wood“ er her noteret i f-mixolydisk. Den indeholder en tone, som du ikke vil møde i f-ionisk. Kan du finde den?

Nodeeksempel

Eksempel 1: De første 4 takter af John Lennon og Paul McCartneys „Norwegian Wood“.

Tonen er es. Es ligger på den f-mixolydiske skalas 7. trin – en lille septim over skalaens grundtone. I ionisk er 7. trin derimod en stor septim. Man kan derfor sige, at tonearten karakteriseres ved, at den er en durtoneart med et lavt 7. trin.

Nodeeksempel

Eksempel 2: De første 4 takter af John Lennon og Paul McCartneys „Norwegian Wood“. Den farvede node er skalaens 7. trin, som er toneartens „signaturtone“.

At spille den mixolydiske skala er næsten som at spille den ioniske skala – eller ren dur. Det eneste, man skal gøre anderledes, er at sørge for, at 7. trin er lille.

Spil den f-mixolydiske skala. Begynd med at identificere, hvor det lille 7. trin er placeret. Spil derefter skalaen fra grundtone til grundtone. Først opadgående og derefter nedadgående.

Klaver

Her er løsningen. Det lille 7. trin er markeret både på klaveret og i noderne.

Hør skalaen og spil med på samme tid.

Nodeeksempel

Eksempel 3

Klaver

Lad os prøve igen med en anden mixolydisk toneart.

Spil den a-mixolydiske skala. Begynd med at identificere, hvor det lille 7. trin er placeret. Spil derefter skalaen fra grundtone til grundtone. Først opadgående og derefter nedadgående.

Klaver

Her er løsningen. Det lille 7. trin er markeret både på klaveret og i noderne.

Hør skalaen og spil med på samme tid.

Nodeeksempel

Eksempel 4

Klaver

Harmonier i mixolydisk toneart

Lad os kigge på „Norwegian Wood“ igen.

Undersøg sangen og lav en trinanalyse.

Nodeeksempel

Eksempel 5: De første 4 takter af John Lennon og Paul McCartneys „Norwegian Wood“.

Her ser du løsningen i eksempel 2. Der er kun to forskellige akkorder i sangen – I og VII. Læg mærke til, at VII anvendes som en slags dominant i mixolydisk – helt ligesom i dorisk.

Harmonisk minder mixolydisk om både ionisk og dorisk, som den hver især har 4 treklange til fælles med. Selvom grundakkorden i mixolydisk og dorisk har modsat tonekøn, harmoniseres de næsten identisk. De er på mange måder som bror og søster.

Ionisk I IIm IIIm IV V VIm VIIdim
Mixolydisk I IIm IIIdim IV Vm VIm VII
Dorisk Im IIm III IV Vm VIdim VII

Kan det lade sig gøre at harmonisere „Norwegian Wood“ med flere akkorder fra den mixolydiske skala?

Nodeeksempel

Eksempel 6: De første 4 takter af John Lennon og Paul McCartneys „Norwegian Wood“.

Her er en reharmonisering af „Norwegian Wood“. Den anvender samtlige af de akkorder, mixolydisk deler med ionisk og dorisk. Der er anvendt firklange, fordi det gør klangen mere spændende, selvom de sagtens kan undværes. Læg mærke til, at alle treklange og udvidelser holder sig indenfor den mixolydiske skalas toner. Læg også mærke til, at I har fået tilføjet en sekst, fordi en durakkord med en lille septim virker dominantisk (også i modal musik), og den vil derfor ikke opleves som værende i ro.

Lav en trinanalyse af reharmoniseringen og overvej, hvordan de forskellige treklange i reharmoniseringen fungerer.

Nodeeksempel

Eksempel 7: Reharmonisering af de første 4 takter af John Lennon og Paul McCartneys „Norwegian Wood“.

Her er løsningen. Den mixolydiske toneart anvender oftest kun I og VII, men som du kan høre på reharmoniseringen, kan man sagtens tilføje flere treklange.

I og VIm er vigtige, fordi de er toneartens grundakkord og grundakkordens parallel. De kan derfor erstatte hinanden.

VII anvendes som en slags dominant ved at skabe forventning om en efterfølgende I – helt lige som i dorisk og æolisk. Vm, der er parallel til VII, kan anvendes i stedet for VII.

IV fungerer sammen med sin parallelakkord IIm som subdominant – lige som i ionisk.

Nodeeksempel

Eksempel 8: Reharmonisering af de første 4 takter af John Lennon og Paul McCartneys „Norwegian Wood“ med trinanalyse.

I mixolydisk kan man ligesom i dur og mol lave en kadence, som slår tonearten an. Den består her af I, IV og VII, fordi VII er den mest brugte dominant i mixolydisk.

Hør kadencen og læg mærke til, hvordan de forskellige trin klinger.

Nodeeksempel

Eksempel 9

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til den første lektion i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
example-modal