Smag på lektionen

Lydisk toneart

Smag på lektionen

Lydisk toneart

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Lydisk toneart“ i kurset om modalharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

Den lydiske toneart er mindre kendt, men den er almindelig i polsk og kroatisk folkemusik. Alligevel har du helt sikkert hørt den, fordi den ofte bruges i filmtemaer og baggrundsmusik. Hør f.eks. temaet til „Tilbage til Fremtiden“, „E.T.“, „Mrs. Doubtfire“ eller „The Simpsons“. Lydisk anvendes mere sjældent end dorisk og mixolydisk, men du kan finde den anvendt på tværs af genrer – inklusiv klassisk musik og populærmusik.

Den lydiske toneart er karakteriseret ved at være en durtoneart, fordi den har et stort 3. trin, men den har også et forstørret 4. trin. Det giver den en mystisk, drømmende og svævende tone. Det opleves meget tydelig i Erik Saties „Gymnopédie no. 1“.

„Gymnopédie No. 1“ er noteret med for f og c. Hvorfor er den i g-lydisk og ikke i d-ionisk?

Nodeeksempel

Eksempel 1: De første 12 takter af Erik Saties „Gymnopédie No. 1“ (1888).

„Gymnopédie No. 1“ er i g-lydisk på grund af metrikken – det vil sige forholdet mellem tunge og lette taktslag. Musikken veksler hele tiden mellem en takt med Gmaj7 og en takt med Dmaj7. Fordi Gmaj7 falder på de ulige takter (takt 1, 3, 5 …), og Dmaj falder på de lige takter (2, 4, 6 …), opleves Gmaj som relativt tungere og mere som hjem. Grundtonen er derfor g.

Læg mærke til, at melodien i sig selv er uklar og ikke tydeligt peger i retning af hverken dur eller lydisk. Derfor er det akkompagnementet, der bliver altafgørende.

Tror du, man får en anden tonal oplevelse, hvis man bytter rundt på Gmaj7 og Dmaj7?

Ja, man får en helt anden tonal oplevelse af „Gymnopédie No. 1“, hvis Gmaj7 og Dmaj7 byttes om. Når Dmaj7 falder på betonet tid og Gmaj7 på ubetonet, fornemmes tonearten tydeligt som d-dur – også selvom melodien er helt uforandret.
Nodeeksempel

Eksempel 2: De første 12 takter af Erik Saties „Gymnopédie No. 1“ med omvendt metrik.

At spille den lydiske skala er næsten som at spille den ioniske skala. Det eneste, du skal gøre anderledes, er at sørge for, at 4. trin er forstørret.

Spil den g-lydiske skala. Begynd med at identificere, hvor det forstørrede 4. trin er placeret. Spil derefter skalaen fra grundtone til grundtone. Først opadgående og derefter nedadgående.

Klaver

Her er løsningen. Det forstørrede 4. trin er markeret både på klaveret og i noderne.

Hør skalaen og spil med på samme tid.

Nodeeksempel

Eksempel 3

Klaver

Lad os prøve igen med en anden lydisk toneart.

Spil den c-lydiske skala. Begynd med at identificere, hvor det forstørrede 4. trin er placeret. Spil derefter skalaen fra grundtone til grundtone. Først opadgående og derefter nedadgående.

Klaver

Her er løsningen. Det forstørrede 4. trin er markeret både på klaveret og i noderne.

Hør skalaen og spil med på samme tid.

Nodeeksempel

Eksempel 4

Klaver

Harmonier i lydisk toneart

Lad os kigge på „Gymnopédie No. 1“ igen.

Undersøg stykket og lav en trinanalyse.

Eksempel 1: De første 12 takter af Erik Saties „Gymnopédie No. 1“.

Eksempel 5: De første 12 takter af Erik Saties „Gymnopédie No. 1“.

Her er løsningen.

Musikken indeholder kun to akkorder, Imaj7 og Vmaj7. Det specielle er, at V har tilføjet en stor septim på grund af den lydiske tonearts forstørrede 4. trin. Maj7 på V fjerner den stærke dominantiske virkning, du ellers kender fra dur, og det er forklaringen på, at „Gymnopédie No. 1“ opleves som svævende og næsten vægtløs.

Nodeeksempel

Eksempel 6: De første 12 takter af Erik Saties „Gymnopédie No. 1“.

De firklange, som du kan lave ud fra den lydiske skala, er:

Imaj7 II7 IIIm7 IVm75 Vmaj7 VIm7 VIIm7
Gmaj7 A7 Em7 Cm75 Dmaj7 Em7 Bm7

Kan „Gymnopédie No. 1“ harmoniseres anderledes med brug af nogle af firklangene i tabellen?

Her er et forslag til en reharmonisering af „Gymnopédie No. 1“. Introen og det meste af afslutningen er lige som i originalen. De nye akkorder fjerner lidt af af den svævende fornemmelse, men kun lidt.

Lav en trinanalyse af reharmoniseringen og overvej, hvordan de forskellige harmonier fungerer.

Nodeeksempel

Eksempel 7: Reharmonisering af de første 12 takter af Erik Saties „Gymnopédie No. 1“.

Her er løsningen. Du kan sagtens tilføje flere akkorder uden at bryde den lydiske toneart, så længe du holder dig indenfor den lydiske skalas toner.

I og VIm er vigtige, fordi de er toneartens grundakkord og grundakkordens parallel. De kan derfor erstatte hinanden. Du kan se det i takt 11, hvor Em7 erstatter den oprindelige Gmaj7.

V anvendes som en slags dominant, fordi den ligger en kvint over grundakkorden, men den er tvetydig og svag, fordi den har tilføjet en stor septim og ikke en lille septim, som dominanter normalt har. IIIm er parallel til V. I takt 6 erstatter den V.

II fungerer som en blanding mellem en subdominantparallel og en vekseldominant til V. Det opleves ekstra stærkt, fordi den har den lille septim i bassen, der skaber en stærk forventning om opløsning til tonen, der ligger lige under. Det sker i takt 8 ().

Nodeeksempel

Eksempel 8: Reharmonisering af de første 12 takter af Erik Saties „Gymnopédie No. 1“.

I lydisk toneart kan man ligesom i dur og mol lave en kadence, som slår tonearten an. Den består her af I, II og V. Bemærk, at når V ikke tilføjes maj7 fremstår den mere klart som dominant. Læg også mærke til, at IV ikke er med i kadencen, fordi 4. trin er forstørret.

Hør kadencen og læg mærke til, hvordan de forskellige trin klinger.

Nodeeksempel

Eksempel 9

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til den første lektion i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
example-modal