Smag på lektionen

Konsonans og dissonans

Smag på lektionen

Konsonans og dissonans

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Konsonans og dissonans“ i kurset om intervaller. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

Du har måske lagt mærke til, at harmoniske intervaller klinger forskelligt. Nogle klinger meget roligt og stabilt, og tonerne forsvinder næsten ind i hinanden. Andre klinger skarpt og uroligt, og tonerne opleves som ustabile, og som om de bevæger sig væk fra hinanden. Denne forskel kaldes konsonans og dissonans. Jo mere intervallets toner opleves at være i ro i forhold til hinanden, jo mere konsonerende er intervallet. Tilsvarende er intervallet mere og mere dissonerende, jo mere uroligt og skarpt intervallet opleves.

Hør nedenstående eksempel. Hvilke intervaller synes du, der er mest i ro – de to første eller de to sidste?

Nodeeksempel

Eksempel 1

De to første intervaller (oktav og kvint) er meget konsonerende og mest i ro. De to sidste intervaller (lille sekund og stor septim) er meget dissonerende og mest urolige. Læg mærke til, hvordan tonerne i de konsonerende intervaller næsten forsvinder ind i hinanden, mens tonerne i dissonerende intervaller opleves, som om de er i bevægelse og nærmest kæmper for at komme væk fra hinanden.

Nodeeksempel

Eksempel 2

Når man hører konsonans og dissonans i forhold til hinanden, kan man godt komme til at synes, at dissonans lyder dårligt, men dissonans er ikke en dårlig egenskab. Dissonans er en helt uundværlig ingrediens, der giver krydderi til al musik. Specielt i forholdet mellem skabelse af en spænding (dissonans), der efterfølgende opløses i en afspænding (konsonans). Konsonans og dissonans er helt grundlæggende elementer i blandt andet vestlig musik.

Hør eksemplet, der består af to harmoniske intervaller. Hvor oplever du spænding og uro, og hvor oplever du ro og afspænding?

Nodeeksempel

Eksempel 3

Den lille septim i det første interval er dissonerende, og det skaber en spænding, der efterfølgende opløses og afspændes i en stor terts. Læg mærke til, hvordan skiftet fra spænding til afspænding nærmest opleves som en indånding efterfulgt af en forløsende udånding.

Intervaller opdeles i tre grupper, i forhold til hvor konsonerende og dissonerende de er:

Konsonerende Halvkonsonerende Dissonerende
Klinger roligt og stabilt. Tonerne opleves, som om de forsvinder ind i hinanden. Klinger afbalanceret i forhold til hinanden, men uden at tonerne forsvinder helt ind i hinanden. Klinger skarpt og uroligt. Tonerne opleves som ustabile, og som om de bevæger sig væk fra hinanden.

Alle de rene intervaller er konsonerende. Det vil sige prim, ren kvart, ren kvint og oktav.

Hør eksemplet flere gange og prøv at identificere og huske deres grundlæggende klang.

Nodeeksempel

Eksempel 4

De dissonerende intervaller er sekunder og septimer samt tritonus (den forstørrede kvart og den formindskede kvint).

Hør eksemplet flere gange og prøv at identificere og huske deres grundlæggende klang.

Nodeeksempel

Eksempel 5

Midt imellem de konsonerende og de dissonerende intervaller ligger de halvkonsonerende intervaller. De udgøres af tertser og sekster. De er ikke konsonerende på samme måde som f.eks. en oktav eller en kvint, hvor tonerne nærmest forsvinder ind i hinanden, men de klinger meget afbalanceret i forhold til hinanden.

Hør eksemplet flere gange og prøv at identificere og huske deres grundlæggende klang.

Nodeeksempel

Eksempel 6

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til den første lektion i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
example-modal