Intervaller

Intervaller er afstanden mellem to toner og grundstenen i al musik. I kurset lærer du at læse, spille og høre alle de forskellige intervaller.

Intervaller er for musikken, hvad atomer er for fysikken. Et interval er afstanden mellem to toner, og de er derfor byggeklodser, der indgår i næsten al musikalsk aktivitet. Tænk bare på, hvor kedeligt det ville være, hvis der kun var én eneste tone.

Intervaller kan bruges til at finde ud af, hvilke toner der skal være i en akkord, og de kan også bruges til at beskrive en melodi. Når du bliver god til at genkende intervaller med dit øre, får du meget lettere ved at lære en ny melodi eller at spille en ny melodi på dit instrument – også selvom du ikke har noderne til sangen. I kurset lærer du derfor intervallernes navne og klange at kende.

Du møder intervaller alle steder i musikken. Det kan være mellem to toner i en melodi eller mellem to toner i en harmoni. Hvis intervallet er mellem to toner i en melodi, kaldes det melodisk. Hvis et interval består af to toner, som klinger samtidig, kaldes det harmonisk.

Kurset er omfatter 16 lektioner