Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen, „Intervallers navne“, i kurset om intervaller. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
Intervallerne har mange forskellige navne. Intervallets navn afgøres af, hvordan det er noteret. Det vil sige af, hvor mange tonetrin der er mellem de to noder.
Når du skal aflæse tonetrin, skal du tælle alle tonetrin. Både dem, hvor tonerne er placeret og dem, der ligger imellem. Du må ikke tælle noget tonetrin mere end én gang. Lad os prøve.
Hvor mange tonetrin består de to harmoniske intervaller i eksemplet af.
Eksempel 1
Eksemplet består af to harmoniske intervaller. Det første er mellem tonerne f og a, hvor der er 3 tonetrin (f, g, a). Det andet interval er mellem tonerne f og c, hvor der er 5 tonetrin (f, g, a, b, c).
Eksempel 2
Lad os prøve igen.
Her ser du fire forskellige intervaller. Prøv om du kan afgøre, hvor mange tonetrin de består af hver især.
Eksempel 3
Her er den rigtige løsning.
Eksempel 4
Intervallernes navne
Intervallernes navne stammer fra de latinske ordenstal. Det gør ikke noget, du ikke kender dem i forvejen, men det er vigtigt, at du lærer dem udenad sammen med det antal tonetrin, de repræsenterer. I første omgang skal du koncentrere dig om de fire mindste intervaller:
| Prim | 1 tonetrin |
|---|---|
| Sekund | 2 tonetrin |
| Terts | 3 tonetrin |
| Kvart | 4 tonetrin |
De fire intervalnavne fra 5 til 8 tonetrin er kvint, sekst, septim og oktav. Det er vigtigt, at du lærer dem udenad sammen med det antal tonetrin, de repræsenterer:
| Kvint | 5 tonetrin |
|---|---|
| Sekst | 6 tonetrin |
| Septim | 7 tonetrin |
| Oktav | 8 tonetrin |
Bemærk: Alle intervallerne er fælleskøn, så derfor hedder det fx en sekund eller sekunden (og altså ikke et sekund eller sekundet, som jo er en tidsangivelse).
Genkendelse af intervaller – på deres udseende
På et tidspunkt har du set intervaller så mange gange, at du umiddelbart kan genkende deres størrelse ud fra deres udseende. For at komme dertil er det en hjælp at skelne mellem ensliggende og uensliggende intervaller.
I et ensliggende interval ligger begge toner naturligvis ens: enten ligger begge toner på en linje eller begge i et mellemrum.
I et uensliggende interval ligger de to toner forskelligt: den ene på en linje og den anden i et mellemrum.
Undersøg eksemplet. Ud over placeringen på linjer og mellemrum, hvad er så fællesnævneren for henholdsvis de ensliggende og for de uensliggende intervaller?
Eksempel 5
Fællesnævneren for de ensliggende intervaller (prim, terts, kvint og septim) er, at de alle består af et ulige antal tonetrin. Fællesnævneren for alle de uensliggende intervaller (sekund, kvart, sekst og oktav) er, at de alle består at et lige antal tonetrin.
Hvis du kan huske det, er det lidt nemmere at skelne mellem to intervaller, der ligner hinanden – f.eks. en kvart og en kvint. De er næsten lige store, men kvarten er uensliggende og kvinten er ensliggende.
Undersøg eksemplet og bid mærke i, hvordan udseendet af ensliggende og uensliggende intervaller adskiller sig fra hinanden. Brug noget tid på at sammenligne intervallerne med hinanden, inden du går videre.
Eksempel 5
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
