Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Hovedfunktionerne i mol som firklange“ i kurset om funktionsharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
Her er hovedfunktionerne i a-mol som firklange.
Undersøg eksemplet. Find ud af, hvad størrelsen er på septimerne, og hvilke funktioner der er tale om.

Eksempel 1: Hovedfunktionerne med septimer i a-mol.
Alle septimer er små på alle hovedfunktioner. Dominanten er den eneste hovedfunktion i dur. I mol kan du – lige som i dur – regne med, at hvis en durakkord har en lille septim, er det en dominant.

Eksempel 2: Hovedfunktionerne i a-mol med septim. De farvede noder er septimerne.
Tilføjelsen af en septim på tonika og subdominant i mol åbner ligesom i dur for en mere jazzorienteret og populærmusikalsk klangverden. I musik, der er mere klassisk, vil du stort set aldrig møde en lille septim på tonika og kun sjældent på subdominanten.
Hør eksemplet. Tonika er en treklang men subdominanten er et kort øjeblik en femklang, fordi tonen e (9’eren) er i melodien, hvorefter den bliver til en almindelig firklang. Læg mærke til klangen, som er mindre klassisk.

Eksempel 3: „Besame Mucho“ af Consuelo Valazquez.
Her er et mere klassisk eksempel på anvendelse af firklange.
Undersøg eksemplet og find ud af, hvilke funktioner og udvidelser, der er tale om.

Eksempel 4
Her er løsningen. Dominanten har ikke overraskende en tilføjet septim. Mere bemærkelsesværdigt er subdominanten, der også er en firklang, men med en sekst i stedet for en septim.
Det er ikke usædvanligt at tilføje en sekst til subdominanten – både i dur og i mol. Seksten kan være tilføjet, enten fordi den ligger i melodien eller som her, fordi den giver krydderi til klangen. Læg også mærke til, at tonika ikke har tilføjet hverken sekst eller septim. Det er normalt i klassisk musik, at den afsluttende (eller indledende) tonika er en treklang.

Eksempel 5: Den farvede node er subdominatens sekst.
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.