Smag på lektionen

Hovedfunktionerne i dur som firklange

Smag på lektionen

Hovedfunktionerne i dur som firklange

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Hovedfunktionerne i dur som firklange“ i kurset om funktionsharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

Hovedfunktionerne behøver ikke kun at være treklange. De kan sagtens være firklange som i eksempel 1, eller de kan indeholde endnu flere toner.

Undersøg eksemplet. Her er der tilføjet en septim på de tre hovedfunktioner i c-dur. Find ud af, hvad septimernes størrelser er.

Nodeeksempel

Eksempel 1: Hovedfunktionerne i c-dur med septim.

Tonika og subdominanten har begge en stor septim, mens dominantens septim er lille. For alle durtonearter gælder det at:

  • tonika og subdominant kan tilføjes en stor septim
  • dominanten kan tilføjes en lille septim

I en durtoneart kan du derfor regne med, at durakkorder med tilføjet stor septim er enten tonika eller subdominant. Tilsvarende kan du regne med, at hvis durakkorden har tilføjet en lille septim, så er det en dominant. Dominanten er nemlig den eneste durakkord, der har en lille septim.

Nodeeksempel

Eksempel 2: Hovedfunktionerne i c-dur med septim. De farvede noder er septimerne.

Klaver

Den store septim på tonika og subdominant åbner en mere jazzorienteret, populærmusikalsk klangverden. Derfor møder du oftest den store septim i mere moderne musik. Her bliver den til gengæld også brugt flittigt, hvor den er ligestillet med en tilføjet stor sekst. Hvis du er jazzmusiker og ser en tonika eller subdominant, vil du derfor helt automatisk tilføje enten en stor septim eller en stor sekst til akkorden – også selvom der ikke står noget om det i noderne. Om det er en septim eller sekst, der tilføjes, er lidt smag og behag.

Hør eksemplet. Læg mærke til, hvordan tonika skifter mellem tilføjet stor sekst og tilføjet stor septim – bare for at give variation.

Nodeeksempel

Eksempel 3: „Amor“ af Gabriel Ruiz.

En dominant med en (lille) septim kaldes en dominantseptimakkord, og den er den mest almindelige firklang overhovedet. Den er lige almindelig i alle stilarter.

I dur har dominantseptimakkorden en ekstra stærk spænding mod tonika, fordi den lille septim ligger en halv tone over tonikas terts, og den tilføjer derfor en ekstra (nedadgående) ledetone. De to ledetonevirkninger kommer faktisk fra, at toneartens tritonus er mellem netop de to toner.

I slutningen af mange sange bruges dominantseptimakkorden, fordi den tilføjede septim øger dominantens spænding, og så opleves tonika ekstra afsluttende.

Hør eksemplet. Læg mærke til forskellen på, om dominanten har én eller to ledetoner. Dominantens septim i takt 3 leder nedadgående mod tonikas terts. Dominantens terts leder opadgående mod tonikas grundtone i både takt 1 og 3.

Nodeeksempel

Eksempel 4: De farvede noder viser dominantens terts og septim, der leder til tonikas grundtone og terts. Bemærk, at dominantakkorden ikke har nogen kvint i takt 3, men at det næsten ikke høres.

Når du laver funktionsanalyse, skal du sammen med funktionstegn og bastone (hvis bastonen ikke er grundtone) også angive akkordernes udvidelser. Hvis dominanten for eksempel har tilføjet en septim, skriver du D.

Hvis den samme dominant har tertsen i bassen, skriver du .

Hvis funktionen har tilføjet en stor septim angiver du det med symbolet . Tonika med stor septim noteres derfor som T. Du kan møde andre notationsformer, der alle er lige korrekte.

Lad os prøve. Toneart og becifringer er angivet. Du skal finde ud af, hvilke funktioner, udvidelser og bastoner der skal tilføjes, samt hvordan du vil notere dem.

Nodeeksempel

Eksempel 5

Klaver

Her er løsningen. Læg mærke til, at dominanten har septimen i bassen, og at den derfor angives både som udvidelse til funktionen og som bastone.
Nodeeksempel

Eksempel 6

Lad os prøve med en mere klassisk stil i en anden toneart.

Lav en funktionsanalyse af eksemplet. Du skal angive funktioner med udvidelser og bastoner. Husk, at du kun skal angive bastoner, hvis bastonen ikke er grundtone.

Nodeeksempel

Eksempel 7

Klaver

Her er løsningen. Læg mærke til septimen, der tilføjes dominanten på sidste ottendedel i første takt. Det forstærker den afsluttende virkning med ledetonen ned til tonikas terts.

Nodeeksempel

Eksempel 8: Den farvede node er den tilføjede septim på dominanten.

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til den første lektion i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
example-modal