Sådan fungerer det

Giv lektier på Musicality

Giv lektier på Musicality

Sådan fungerer det

Nu kan du oprette lektier til dine studerende direkte på Musicality. Lektierne er enkle at oprette, de studerende bliver mindet om lektierne, når de træder ind på portalen, og hvis du ønsker det, bliver de automatisk adviseret på email.

Når lektien oprettes, tildeles den altid til et hold. En forudsætning for at anvende den nye lektiefunktion er derfor, at du har inddelt dine studerende i hold. Hvis du vil vide mere om hold (og lektiefunktionen), kan du læse den opdaterede lærervejledning, som du kan hente på portalen og her: https://musicality.academy/assets/documents/da/guide.pdf?v=507

Hvordan oprettes en lektie?

  • Gå ind i menuen Mine studerende.
  • I bunden af menuen klikker du LEKTIER.
  • Her ser du en oversigt over tidligere oprettede lektier.
  • Klik OPRET LEKTIE øverst.
  • Udfyld formularen og klik OPRET LEKTIE.

Voila!

Hvordan ser de studerende lektien?

De studerende har fået et nyt menuemne kaldet Mine lektier, der har en klokke som ikon. Menuen indeholder alle de lektier, den studerendes hold har fået tildelt. Hvis der er en eller flere aktuelle lektier – det vil sige lektier med deadline i dag eller senere – drejer menuens klokkeikon rundt, indtil den studerende har åbnet menuen for at se, hvad den indeholder.

Som standard vises kun de aktuelle lektier. Hvis den studerende i stedet ønsker at se alle lektier, kan det tilvælges i menuen. Alle lektier består af en dato og en kort beskrivelse.

Bestil et møde

Hvad sker der med lektier jeg retter eller sletter?

Hvis du retter i en lektie, er den også rettet hos de studerende. Skifter du hold, vil lektien derfor ikke længere være tilgængelig for det oprindelige hold. Tilsvarende forsvinder lektien, hvis du sletter den.

Når du opretter eller retter en lektie, skal du altid tilvælge, om de studerende skal adviseres på email. Hvis du retter en lektie, hvor deadline f.eks. flytter sig, kan det være smart, at de studerende får direkte besked og ikke først, når de træder ind på portalen.