Smag på lektionen

Funktionsanalyse af hovedakkorderne

Smag på lektionen

Funktionsanalyse af hovedakkorderne

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i anden del af lektionen „Funktionsharmonik“ i kurset om funktionsharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

De tre funktioner, du har lært – tonika, dominant og subdominant – kaldes for hovedfunktionerne, fordi de er de tre vigtigste funktioner i en toneart. Tilsammen rummer de tre funktioner nemlig alle toneartens toner.

For at finde hovedfunktionerne i et stykke musik, skal du gøre følgende

  1. Find ud af, hvad tonearten er, og angiv den under det nederste nodesystem.
  2. Analysér akkorderne, og angiv deres becifring over det øverste nodesystem.
  3. Find det trintal i skalaen, hvor akkordernes grundtone hører hjemme i tonearten.
  4. Anvend akkordernes trintal til at bestemme, hvilken funktion akkorderne har, og angiv symbolet for funktionen nederst.

Lad os prøve. Find ud af, hvad tonearten er.

Nodeeksempel

Eksempel 1: „Drink to me only“. Traditionel.

Der er ingen fortegn. Derfor er tonearten enten c-dur eller a-mol. Melodiens grundtone er tydeligt c, og tonearten er derfor c-dur.

Tonearten er noteret under noderne som „C:“. Du vil kunne finde andre notationsformer, hvor tonearten er omkranset af en cirkel eller en firkant. De er alle korrekte.

Analysér akkorderne de steder, der er markeret med tal.

Nodeeksempel

Eksempel 2: „Drink to me only“. Traditionel.

Her er akkorderne. Læg mærke til den første akkord, C. Den indeholder ingen kvint, fordi tonerne ligger så tæt, at der ikke er plads til den. Det høres næsten ikke, og derfor lyder akkorden tydeligt som C.

Find det trintal i c-durskalaen, hvor akkordernes grundtoner hører hjemme.

Nodeeksempel

Eksempel 3: „Drink to me only“. Traditionel.

Her er de trintal i skalaen, hvor akkordernes grundtoner hører hjemme.

Find ud af, hvilken funktion akkorderne har, og angiv symbolet for funktionen under noderne.

Nodeeksempel

Eksempel 4: „Drink to me only“. Traditionel.

  • Akkorden C har sin grundtone på skalaens 1. trin og er derfor tonika.
  • Akkorden F har sin grundtone på skalaens 4. trin og er derfor subdominant.
  • Akkorden G har sin grundtone på skalaens 5. trin og er derfor dominant.

Tillykke, du har nu lavet din (måske) første funktionsanalyse.

Nodeeksempel

Eksempel 5: „Drink to me only“. Traditionel.

Nu mangler du blot at afprøve dine færdigheder på andre tonearter.

Analysér eksemplet og bestem toneart, becifring og akkordernes funktion.

Nodeeksempel

Eksempel 6

  • Tonearten har for f og kan derfor være enten g-dur eller e-mol. Grundtonen høres tydeligt som g, og tonearten er derfor g-dur.
  • Akkorderne er G, D, G og C. Akkorden G er derfor tonika (1. trin), akkorden C er subdominant (4. trin) og akkorden D er dominant (5. trin).
Nodeeksempel

Eksempel 7

Lad os prøve en sidste gang.

Analysér eksemplet og bestem toneart, becifringer og akkordernes funktion.

Nodeeksempel

Eksempel 8

  • Tonearten har for b og e og kan derfor være enten bes-dur eller g-mol. Grundtonen høres tydeligt som bes, og tonearten er derfor bes-dur.
  • Akkorderne er E, B, F og B. Akkorden B er derfor tonika (1. trin), akkorden E er subdominant (4. trin) og akkorden F (5. trin) er dominant.
Nodeeksempel

Eksempel 9

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.