Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Find paralleller med kvintcirklen“ i kurset om funktionsharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
Hvis du ikke allerede har opdaget det, så er en tonearts paralleller de samme som hovedfunktionerne i den parallelle toneart. Måske lyder det lidt indviklet, men det er det slet ikke.
Anvend kvintcirklen. Find ud af, hvad a-durs paralleltoneart er.
A-durs paralleltoneart er f-mol. Derfor er Fm tonikaparallel i a-dur, hvor tonika naturligvis er A. Det er sat ind i tabellen nedenfor.
Det samme gælder for f-mol. Fordi de to tonearter er hinandens paralleltonearter, er der bare byttet om på akkorderne.
Hovedfunktionerne i a-dur | Parallelfunktionerne i a-dur | ||
---|---|---|---|
Tonika | A | Tonikaparallel | Fm |
Hovedfunktionerne i f-mol | Parallelfunktionerne i f-mol | ||
Tonika | Fm | Tonikaparallel | A |
Anvend kvintcirklen. Gå et skridt mod uret og find a-durs og f-mols subdominant.
A-durs subdominant er D og f-mols subdominant er Bm.
Hovedfunktionerne i a-dur | Parallelfunktionerne i a-dur | ||
---|---|---|---|
Tonika | A | Tonikaparallel | Fm |
Subdominant | D | Subdominantparallel | Bm |
Hovedfunktionerne i f-mol | Parallelfunktionerne i f-mol | ||
Tonika | Fm | Tonikaparallel | A |
Subdominant | Bm | Subdominantparallel | D |
Anvend kvintcirklen. Gå et skridt med uret og find a-durs og f-mols dominant.
A-durs dominant er E og f-mols dominant er C.
Du kan sammenligne funktionernes akkorder i de to tonearter her:
Hovedfunktionerne i a-dur | Parallelfunktionerne i a-dur | ||
---|---|---|---|
Tonika | A | Tonikaparallel | Fm |
Subdominant | D | Subdominantparallel | Bm |
Dominant | E | Dominantparallel | Cm |
Hovedfunktionerne i f-mol | Parallelfunktionerne i f-mol | ||
Tonika | Fm | Tonikaparallel | A |
Subdominant | Bm | Subdominantparallel | D |
Dominant | C | Dominantparallel | E |
Kan du se, at akkorderne bare er byttet om? Altså pånær ved dominanten i f-mol – dér skal man huske, at dominanten skal være i dur. Så enkelt er det.
Prøv nu selv. Find ud af, hvad es-durs paralleller er.
Es-durs paralleller er:
Tonikaparallel | Cm |
Subdominantparallel | Fm |
Dominantparallel | Gm |
Prøv nu en sidste gang og find ud af, hvad f-mols paralleller er.
F-mols paralleller er:
Tonikaparallel | A |
Subdominantparallel | D |
Dominantparallel | E |
Husk, når du arbejder med tonearterne i bunden af kvintcirklen – fis- og ges-dur / es- og dis-mol – at det er nødvendigt at omregne enharmonisk, så alle funktioner har samme fortegn.
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.