Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Faste fortegn og kvintcirklen“ i kurset om tonalitet. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
Måske har du tænkt, det er tosset at skulle sætte eller , hver eneste gang en bestemt node optræder, bare fordi melodien er i en bestemt toneart. Hvis du har, er du ikke forkert på den. Det er tosset. Derfor anvender man også faste fortegn i stedet for de løse fortegn, som du har set indtil nu.
Faste fortegn noteres i begyndelsen af nodesystemet, og de angiver, hvilke toner der har fortegn. Hvis der f.eks. står et det sted, hvor tonen f er placeret, så skal du spille fis i stedet for f.
Faste fortegn noteres altid så højt oppe i nodesystemet som muligt.
Undersøg eksemplet. Hvilke toner skal have tilføjet et fortegn, og hvilket fortegn er det?
Eksempel 1: Første takt af „Mester Jakob“. De faste fortegn er vist med grønt.
Der er sat for tonerne f og c. Det betyder, at uanset hvilken oktav tonen f eller c forekommer i, så skal de spilles med . Derfor bliver f til fis, og c bliver til cis.
Hvilke toner består melodien i eksemplet af?
Eksempel 1: Første takt af „Mester Jakob“. De faste fortegn er vist med grønt.
Melodien består af tonerne d, e, fis og d. Det er et fis, fordi de faste fortegn gælder i alle oktaver.
Lad os prøve igen.
Hvilke toner skal have tilføjet et fortegn, og hvilket fortegn er det?
Eksempel 2: Første takt af „Donna, Donna“ af Sholom Secunda. De faste fortegn er vist med grønt.
Der er sat for tonerne b og e. Det betyder, at uanset hvilken oktav tonen b eller e forekommer i, så skal de spilles med . Derfor bliver b til bes, og e bliver til es.
Hvilke toner spiller melodien i eksemplet?
Melodien spiller tonerne d, g, a, bes og c.
Fortegn, tonearter og kvintcirklen
Når du konstruerer dur- eller molskalaer ud fra hel- og halvtonetrin, tænker du sikkert ikke så meget over, hvilke fortegn der anvendes, og det gør ikke noget. Men når du skal læse noder og spille musik, er det smart hurtigt at kunne se, hvilken toneart der er tale om, ved at kigge på de faste fortegn.
Du kender allerede nogle tonearter. Kan du huske, hvilke tonearter der kan være tale om, hvis man udelukkende anvender stamtoner, og der derfor ikke er nogen fortegn?
Eksempel 3: Hvis der ikke er nogen fortegn, angiver man også toneart.
Hvis der ikke er nogen fortegn er tonearten enten c-dur eller a-mol. Men hvorfor kan det være 2 forskellige tonearter?
Hør eksemplet. Først spilles en melodi i c-dur og efterfølgende en melodi i a-mol. Hvad er det som gør, at den ene melodi er dur og den anden mol?
Eksempel 4: Første strofe af „ABC-sangen“ af ukendt komponist og „Donna, Donna“ af Sholom Secunda.
De to melodier anvender det samme tonemateriale, men de har forskellige grundtoner.
Grundtonen er den tone, som alle de andre toner i melodien forholder sig til. Det er den tone, der opleves som hjem, mens alle de andre toner opleves som ude.
Desuden er størrelsen af tertsen i tonearten afgørende for, om tonearten er dur eller mol. I c-dur er tertsen et e, og den er en stor terts i forhold til c. I a-mol er tertsen et c, og den er en lille terts i forhold til a.
Derfor er det ikke nok at kigge på de faste fortegn for at bestemme, hvilken toneart en melodi er i. Du skal også lytte til melodien og finde ud af, hvor grundtonen er placeret.
Prøv at lytte til melodierne igen. Kan du fornemme placeringen af grundtonen?
Eksempel 5: Første strofe af „ABC-sangen“ og „Donna, Donna“. Grundtonerne er markeret med grønt.
C-dur og a-mol betegnes paralleltonearter. To tonearter er hinandens paralleltonearter når:
- de indeholder det samme tonemateriale
- den ene er dur og den anden mol.
C-dur er derfor a-mols paralleltoneart, og a-mol er c-durs paralleltoneart. Læg mærke til, at a ligger en lille terts under c, så grundtonen for moltonearten ligger en lille terts under grundtonen for durtonearten.
G-dur er derfor e-mols paralleltoneart, og e-mol er g-durs paralleltoneart. Det samme gælder for alle andre dur- og moltonearter, når grundtonen i moltonearten ligger en lille terts under grundtonen i durtonearten.
Eksempel 6: Første strofe af „ABC-sangen“ af ukendt komponist og „Donna, Donna“ af Sholom Secunda. Grundtonerne er vist med grønt.
Men hvordan finder man så ud af, hvad det er for to tonearter, fortegnene angiver? Ja, på et tidspunkt kan du det udenad, men indtil da kan du anvende kvintcirklen.
I kvintcirklen er durtonearterne angivet i den yderste cirkel med store bogstaver. Moltonearterne er angivet i den inderste cirkel med små bogstaver. Mellem dur- og moltonearterne – i den midterste grønne cirkel – er fortegnstypen og antallet af fortegn angivet. Helt i midten er de faste fortegn angivet, hvis der er nogen.
Kvintcirklen har her g-dur og e-mol markeret med grønt, fordi de er valgt. Prøv at klikke på de andre tonearter og se, hvordan fortegnene forandrer sig.
Kvintcirklen har fået sit navn, fordi tonearterne er angivet med en afstand på en opadgående kvint, når man bevæger sig med uret (⭮), og en nedadgående kvint, når man bevæger sig mod uret (⭯).
Kan du se mønsteret?
Læg mærke til tonearterne helt i bunden – ges- og fis-dur (es- og dis-mol). Lige netop dér er der to durtonearter og to moltonearter, fordi de er enharmoniske: De klinger ens, men noteres forskelligt. De noteres begge med 6 fortegn – den ene noteres med , den anden med .
Prøv at klikke turen rundt i -tonearterne med uret. Begynd med c-dur (a-mol) og afslut ved fis-dur (dis-mol). Hold øje med fortegnene.
Kan du se et mønster?
Når man bevæger sig rundt i -tonearterne med uret, genbruges den forrige tonearts fortegn og der tilføjes et nyt.
Prøv nu at klikke turen rundt i -tonearterne mod uret. Begynd med c-dur (a-mol) og afslut ved ges-dur (es-mol). Hold øje med fortegnene. Kan du se et mønster?
Når man bevæger sig rundt i -tonearterne mod uret, genbruges den forrige tonearts fortegn, og der tilføjes et nyt.
Hvis du får brug for kvintcirklen – uanset hvor du er i lektionen, kan du altid få adgang til den via menuen i øverste venstre hjørne.
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
