Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Durskalaen“ i kurset om tonalitet. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
Her ser du en opadgående c-durskala som spænder over én oktav. Hver tone i skalaen er markeret med et tal, som angiver, hvilket trin i skalaen tonen er.
Grundtonen c har tallet 1, den efterfølgende tone har 2 o.s.v., indtil vi kommer til grundtonen en oktav højere – den får også tallet 1. Hvis skalaen fortsatte ud over en oktav, ville den efterfølgende tone få tallet 2 o.s.v., indtil vi igen ramte grundtonen. Disse tal kaldes for trintal.
Undersøg skalaen og besvar spørgsmålene herunder. Tag klaveret til hjælp.
- Hvor mange forskellige toner er der i skalaen indenfor en oktav?
- Hvor mange halvtonetrin er der i skalaen?
- Mellem hvilke trintal i skalaen er halvtonetrinene placeret?
Eksempel 1: C-durskala med trintal. De farvede noder er grundtoner.
Skalaen består af syv forskellige toner, og den har to halvtonetrin, som ligger mellem 3. og 4. trin og 7. og 1. trin. De resterende trin er heltonetrin. Læg mærke til, at alle stamtoner er med i skalaen præcist én gang hver. Skalaen betegnes derfor som diatonisk. „Dia“ betyder „gennem“, og durskalaen er diatonisk, fordi den går gennem alle toner.
Eksempel 2: De farvede noder viser halvtonetrinene.
En durskala med c som grundtone er ikke anderledes end en durskala med en hvilken som helst anden grundtone. Alle durskalaer indeholder syv forskellige toner, har to halvtonetrin placeret mellem 3. og 4. trin og mellem 7. og 1. trin. Man kan derfor beskrive formlen for en opadgående durskala som:
1 1 ½ 1 1 1 ½
hvor hvert 1-tal står for et heltonetrin, og ½ står for et halvtonetrin.
Kan du med udgangspunkt i formlen lave en durskala med d som grundtone? Tag klaveret til hjælp.
Her ser du durskalaen med d som grundtone.
Prøv at høre, hvordan skalaen lyder. Læg mærke til, at den har de samme karakteristika som c-durskalaen, fordi den er opbygget på samme måde. Læg også mærke til, at der er kryds for både tonen f og tonen c. Det er nødvendigt for at sikre den rigtige fordeling af hel- og halvtonetrin.
Eksempel 3: Durskalaen med d som grundtone. De farvede noder viser halvtonetrinene.
Lad os gøre det samme en gang til, men med g som grundtone. Formlen er stadig:
1 1 ½ 1 1 1 ½
Hvilke toner består en opadgående g-durskala af? Tag klaveret til hjælp.
Her er g-durskalaen. Der er sat for tonen f, så der bliver et halvtonetrin mellem 7. og 1. trin (fis og g), hvor der før var et heltonetrin.
Prøv at høre skalaen. Kan du høre den klinger på samme måde som både c- og d-durskalaen?
Eksempel 4: Durskala med g som grundtone. De farvede noder viser halvtonetrinene.
Lad os prøve igen, men på en anden måde. Nedenfor er stamtonerne fra enstreget f til tostreget f indsat.
Prøv at høre skalaen. Der er noget galt. Der er et sted, hvor forholdet mellem hel- og halvtonetrin er forkert. Kan du finde stedet?
Kan du også finde ud af, hvilken eller hvilke noder der skal have et fortegn for at lave skalaen om til en rigtig durskala? Tag klaveret til hjælp.
1 1 ½ 1 1 1 ½
Eksempel 5: Stamtonerne fra enstreget f til tostreget f.
Her er den rigtige f-durskala. Der er sat for tonen b, så der er et halvtonetrin mellem 3. og 4. trin (a og bes), hvor der før var et heltonetrin.
Prøv at høre skalaen. Lyder den ikke mere rigtig nu? Gå eventuelt tilbage for at høre forskellen.
Eksempel 6: Durskala med f som grundtone. De farvede noder viser halvtonetrinene.
Lad os til sidst prøve med bes som grundtone.
Hvilke toner består en opadgående bes-durskala af? Tag klaveret til hjælp.
1 1 ½ 1 1 1 ½
Her er bes-durskalaen. Den har to fortegn. Der er sat for tonen b, da bes skal være grundtone. Der er også sat for tonen e for for at sikre halvtonetrinet mellem 3. og 4. trin (d og es).
Måske forsøgte du at anvende i stedet for , da du konstruerede skalaen og fandt ud af, at det ikke rigtig kunne lykkes uden at have både en stamtone og og en afledt tone med samme fornavn – f.eks. d og dis. Hvis du gjorde, så ved du nu, hvorfor der findes både og i nodesystemet.
I en diatonisk skala skal alle stamtoner – med eller uden fortegn – være repræsenteret præcist én gang hver.
Eksempel 7: Durskala med bes som grundtone. De farvede noder viser halvtonetrinene.
Den nedadgående durskala
En nedadgående durskala er bare en opadgående durskala bagfra. Der er stadig et halvtonetrin mellem 3. og 4. trin og mellem 7. og 1. trin, og skalaen følger stadig formlen:
1 1 ½ 1 1 1 ½
Prøv at spille den nedadgående c-durskala på klaveret. Husk, at du skal læse formlen bagfra.
Eksempel 8: Nedadgående c-durskala med trintal. De farvede toner viser halvtonetrinene.
Her er en nedadgående d-durskala.
Prøv at spille skalaen på klaveret.
Eksempel 9: De farvede noder viser halvtonetrinene i d-durskalaen.
Her er en nedadgående g-durskala.
Prøv at spille skalaen på klaveret.
Eksempel 10: De farvede noder viser halvtonetrinene i g-durskalaen.
Her er en nedadgående f-durskala.
Prøv at spille skalaen på klaveret.
Eksempel 11: De farvede noder viser halvtonetrinene i f-durskalaen.
Her er en nedadgående bes-durskala.
Prøv at spille skalaen på klaveret.
Eksempel 12: De farvede noder viser halvtonetrinene i bes-durskalaen.
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
