Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Dur versus mol“ i kurset om tonalitet. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
Har du tænkt over, hvilke ligheder og forskelle der er på en dur- og en molskala med samme grundtone?
Kig på eksemplet herunder, hvor du ser en c-dur- og en c-molskala. Sammenlign de to skalaer. Hvilke trintal anvender forskellige toner?
Eksempel 1: Dur- og molskala. Begge med c som grundtone. De farvede noder er grundtonerne.
Når man sammenligner dur- og molskalen er 3., 6. og 7. trin forskellige. Kig nærmere på 3. trin.
Hvad er det opadgående interval mellem 1. og 3. trin i dur, og hvad er det opadgående interval mellem 1. og 3. trin i mol?
Eksempel 2: De farvede noder er de toner, der er forskellige i skalaerne.
dur er det opadgående interval mellem 1. og 3. trin en stor terts. I mol er det tilsvarende interval kun en lille terts.
3. trin er meget vigtigt, fordi det bestemmer, om skalaen er dur eller mol.
Prøv at høre skalaerne igen og læg mærke til forskellen mellem brugen af en stor terts (dur) og brugen af en lille terts (mol).
Eksempel 3: De farvede noder er 3. trin i dur- og molskalaen.
Kig nu på på 6. og 7. trin.
Hvad er det opadgående interval mellem 1. og 6. trin i dur og i mol, og hvad er det opadgående interval mellem 1. og 7. trin i dur og i mol?
Eksempel 4: De farvede noder er 6. og 7. trin i dur- og molskalaen.
I dur er er størrelsen på 6. og 7. trin en stor sekst og en stor septim. I mol er størrelsen en lille sekst og en lille septim.
I dur spiller 7. trin en speciel rolle, fordi tonen rigtig gerne vil føres videre til den efterfølgende grundtone. Du kan selv høre det.
Prøv at spille en opadgående C-durskala på klaveret. Begynd på grundtonen og stop, når du kommer til 7. trin. Kan du høre det? Det gør næsten ondt, og man har lyst til at spille den sidste afsluttende grundtone, så man kan få ro.
Eksempel 5: De farvede noder er den dybe grundtone og 6. og 7. trin i dur og mol.
7. trin i dur er en opadgående ledetone, fordi den ligesom trækker – leder – melodien op mod grundtonen. Virkningen skyldes, at der kun er et halvtonetrin mellem 7. trin og grundtonen.
Eksempel 6: Den farvede tone er durskalaens ledetone.
mol har 7. trin slet ikke samme virkning som i dur. Det skyldes, at der er et heltonetrin mellem 7. trin og grundtonen. Du kan selv prøve det.
Spil en opadgående molskala på klaveret. Begynd på grundtonen og stop, når du kommer til 7. trin. Kan du høre, at du ikke bliver trukket videre ligesom i dur?
Eksempel 7: De farvede noder er 7. trin i dur og i mol.
Undertiden vil man gerne have ledetonens virkning i mol. Derfor hæver man både 6. og 7. trin med en halv tone. Molskalaen er nu næsten identisk med durskalaen, men med den ene væsentlige forskel, at tertsen – 3. trin – er lille. Ellers vil skalaen jo ikke længere være mol.
Den skala, du kender, hvor 6. og 7. trin begge er små, kaldes for ren mol.
Når 6. og 7. trin er store kaldes skalaen melodisk mol. Det er dog kun, når melodien går op mod grundtonen, at de hævede trin anvendes. Hvis melodien går nedad – væk fra grundtonen – anvendes de lave 6. og 7. trin ligesom i ren mol.
Eksempel 8: De farvede noder er den dybe grundtone, 6. og 7. trin i dur og mol.
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til den første lektion i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
