Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Dorisk toneart“ i kurset om modalharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
Den doriske toneart er en af de ældste og måske mest almindelige modale tonearter. Den går forud for både dur og mol og kan findes anvendt helt tilbage til oldtiden. I moderne tid er den stadig meget brugt indenfor stort set alle genrer. Den er karakteriseret ved at være en moltoneart, fordi den har et lille 3. trin, og med en folkemusikalsk tone, som kommer tydeligt til udtryk i „Scarborough Fair“. Sangen er en gammel engelsk ballade af ukendt oprindelse, der findes i mange versioner.
„Scarborough Fair“ har en enkelt tone, som du ikke møder i den æoliske toneart. Kan du finde den?
Eksempel 1: „Scarborough Fair“. Traditionel.
Tonen er cis. Cis ligger på den e-doriske skalas 6. trin – en stor sekst over skalaens grundtone. I den æoliske skala er 6. trin derimod en lille sekst. Man kan derfor sige, at det er karakteristisk for den doriske toneart, at den er en moltoneart lige som æolisk, men 6. trin er stort.
Eksempel 2: „Scarborough Fair“. Traditionel. Den farvede node er skalaens 6. trin, som er toneartens „signaturtone“.
At spille den doriske skala er næsten som at spille den æoliske skala – eller ren mol. Det eneste, du skal gøre anderledes, er at sørge for, at 6. trin er stort.
Spil den e-doriske skala. Begynd med at identificere, hvor det store 6. trin er placeret. Spil derefter skalaen fra grundtone til grundtone. Først opad- og derefter nedadgående.
Her er løsningen. Det store 6. trin er markeret både på klaveret og i noderne.
Hør skalaen og spil med på samme tid.
Eksempel 3
Lad os prøve igen med en anden dorisk toneart.
Spil den g-doriske skala. Begynd med at identificere, hvor det store 6. trin er placeret i den g-doriske skala. Spil derefter skalaen fra grundtone til grundtone. Først opadgående og derefter nedadgående.
Her er løsningen. Det store 6. trin er markeret både på klaveret og i noderne.
Hør skalaen og spil med på samme tid.
Eksempel 4
Harmonier i dorisk toneart
Lad os kigge på „Scarborough Fair“ igen.
Undersøg sangen og lav en trinanalyse.
Eksempel 5: „Scarborough Fair“. Traditionel.
Her er løsningen. Tonearten er e-dorisk, som harmonisk minder meget om e-æolisk.
Ligesom i den æoliske toneart er det et typisk træk, at VII anvendes som en slags dominant. Ikke ved brug af ledetoner, som i funktionsharmonik, men ved at opstille en tydelig forventning om en efterfølgende førstetrinsakkord. I princippet vil hele sangen kunne harmoniseres udelukkende ved hjælp af Im og VII. Den vil ikke være helt så farverig, men det kan sagtens lade sig gøre.
I forholdet mellem Im7 og III (Em og G) er det tydeligt, at der blot er tale om to akkorder, der er næsten ens. I funktionsharmonikken vil de være parallelakkorder, hvor de også bruges som variation, men aldrig opadgående som her (Em7 til G).
„Scarborough Fair“ har en akkord, som du ikke vil møde i e-æolisk. Kan du finde den?
Eksempel 6: „Scarborough Fair“. Traditionel.
Akkorden er A.
Man kan ikke møde A i e-æolisk, fordi tonen cis, som er tertsen i A, ligger på den e-doriske skalas 6. trin – en stor sekst over skalaens grundtone. I æolisk skala er 6. trin derimod en lille sekst. Fordi 6. trin i skalaen er tertsen i IV, bliver IV en durakkord i dorisk, men en moltreklang i æolisk toneart.
Den væsentlige harmoniske forskel mellem dorisk og æolisk er altså, at IV er dur i dorisk, men mol i æolisk. Fordi IV i de fleste modale tonearter fungerer som en slags subdominant, er det en meget væsentlig og hørbar forskel.
Eksempel 7: „Scarborough Fair“. Traditionel. Den farvede node er skalaens (store) 6. trin, som er toneartens „signaturtone“ og tertsen i IV.
Hvis man sammenligner de treklange, der kan laves ud fra den doriske og den æoliske skala, bliver de harmoniske ligheder og forskelle meget tydelige.
Undersøg de to tonearter. Hvilke treklange har de til fælles?
Eksempel 8
Den doriske og den æoliske toneart har Im, III, V og VII til fælles. Det er hele fire treklange placeret på væsentlige placeringer.
Im er vigtig, fordi den er toneartens grundakkord – den, man i funktionsharmonikken kalder for tonika.
III har hele 2 toner til fælles med Im. I funktionsharmonikken betegnes de derfor som parallelakkorder, der kan erstatte hinanden.
VII anvendes både i dorisk og i æolisk toneart som en slags dominant ved at opsætte en forventning om en efterfølgende Im. Brugen af VII på denne måde er et stærkt modalt træk.
Vm er vigtig, fordi den er placeret på 5. trin og danner et kvintfald mod Im – på samme måde som moldominanten gør det i funktionsharmonik. Både dorisk og æolisk toneart kan anvende Vm som dominant – også selvom det ikke gøres i Scarborough Fair.
Tror du, man kan harmonisere Scarborough Fair med Vm i stedet for VII?
Eksempel 9
Ja, du kan sagtens harmonisere „Scarborough Fair“ med Vm som erstatning for VII. Det klinger anderledes, mere funktionstonalt og ligeså godt.
Hør eksemplet. Hvorfor tror du, at VII og Vm kan erstatte hinanden?
Eksempel 10: Reharmonisering af „Scarborough Fair“ med Vm i stedet for VII.
I dorisk toneart kan man, ligesom i dur og mol, lave en kadence, som slår tonearten an. Den består her af Im, IV og VII, fordi VII er den mest brugte dominant.
Hør kadencen og læg mærke til, hvordan de forskellige trin klinger.
Eksempel 11
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
