Smag på lektionen

Dominantforudhold i dur

Smag på lektionen

Dominantforudhold i dur

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Dominantforudhold i dur“ i kurset om funktionsharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

Kvartkvintforudhold

– og hvad et forudhold er

Et forudhold er en speciel akkordrækkefølge, der oftest bliver brugt i slutninger – det man i klassisk musik kalder kadencer. Forudhold anvendes til at forstærke den afsluttende effekt, og det er meget brugt i traditionelle salmer og klassisk musik, men forudhold bliver også brugt i moderne musik.

Hør og analysér eksemplet. Er der noget specielt ved den anden akkord?

Nodeeksempel

Eksempel 1

På overfladen er eksemplet blot en simpel forbindelse mellem tonika og dominant, men den anden akkord, den første af de to dominanter, er en ny type, der becifres som sus4. Det vil sige en akkord, hvor dominantens terts (fis) er erstattet af kvarten (g). Kvarten skaber en kraftig dissonans mod akkordens kvint, fordi der er en stor sekund mellem de to toner. Den nye akkordtype kaldes for en kvartkvintakkord, og den angives med symbolet .

Undersøg eksemplet. Er der noget specielt ved den måde, som dissonansen i kvartkvintakkorden anvendes på?

Nodeksempler

Eksempel 2: De farvede noder angiver dissonansen mellem dominantens kvart og kvint.

Dissonansen er speciel i et forudhold, fordi den skal behandles omhyggeligt, for at den klinger på den rigtige måde:

  • Dissonansen skal forberedes
  • Dissonansen skal introduceres på betonet tid
  • Dissonansen skal efterfølgende opløses nedadgående på ubetonet tid.

Det er mange ting, så lad os kigge på dem en ad gangen.

Undersøg eksemplet igen. Hvordan tror du, at dissonanstonen g bliver forberedt?

Nodeeksempel

Eksempel 2: De farvede noder angiver dissonansen mellem dominantens kvart og kvint. Det er kvarten, der kaldes dissonanstonen.

Dissonanstonen g forberedes ved at introducere den i den foregående akkord. Her introduceres den i tonika, men det kunne også have været en anden akkord – f.eks. i en subdominant. På den måde bliver tonen ligesom listet ind i musikken, inden den bliver til en dissonans på betonet tid. Det er derfor, man kalder det et forudhold. Tonen er holdt forud for, at den bliver en dissonans.

Undersøg eksemplet igen. Hvad sker der med dissonanstonen bagefter?

Nodeeksempel

Eksempel 3: Den første farvede node angiver introduktionen (forudholdet) af den kommende dissonanstone, og den anden farvede tone angiver selve dissonanstonen.

Dissonanstonen g opløses nedadgående til tertsen fis på ubetonet tid. Det opløser spændingen i sekundsammenstødet mellem kvart og kvint, fordi intervallet nu er en terts. Og så er akkorden blevet til en almindelig dominant. Den har stadig sin spænding mod tonika, men i forhold til dominanten selv er der sket en afspænding.

Hvad tror du, det betyder, at dominants dissonans skal introduceres på betonet tid?

Nodeeksempel

Eksempel 4: De farvede noder angiver opløsningen af dissonansen mellem dominantens kvart og kvint.

Med betonet tid menes et taktslag, der opleves tungere end det taktslag, hvor opløsningen af dissonansen foregår. I eksemplet er det meget enkel, fordi taktarten er 2/2. Der er kun to taktslag, og 1-slaget er selvfølgelig det mest betonede. Derfor er det her, dissonansen introduceres. Opløsningen lige efter sker på 2-slaget, og det er ubetonet i forhold til 1-slaget.

Nodeeksempel

Eksempel 4: De farvede noder angiver opløsningen af dissonansen mellem dominantens kvart og kvint.

Du kan møde en variation af kvartkvintforudholdet, hvor det udvides med en sus2-akkord. Den følger lige efter opløsningen af sus4, og den skaber dermed en ny dissonans, der skal opløses opad. Fordi den nye dissonans er en del af et længere forløb, introduceres den ikke nødvendigvis på betonet tid. En sus2-akkord kaldes en sekundkvintakkord, og den noteres med symbolet . Den anvendes sjældent uden kvartkvintforudholdet først.

Nodeeksempel

Eksempel 5: De farvede noder angiver dissonanstonen fra forberedelse, til introduktion som kvart, nedadgående opløsning, introduktion som sekund og den afsluttende opadgående opløsning.

Forudhold anvendes ikke kun i salmer og klassisk musik. Du kan møde dem mange steder. Det mest kendte eksempel er måske begyndelsen af B-stykket til „Yesterday“ af The Beatles.

Analysér eksemplet. Hvor er forudholdet? Og går alt rigtig for sig?

Nodeeksempel

Eksempel 6: „Yesterday“ af John Lennon og Paul McCartney.

Dissonansbehandlingen i pop er mere fri end i en klassisk koral. På trods af det følger „Yesterday“ faktisk reglerne et godt stykke ad vejen. Kvartkvintforudholdet anvendes her på en bidominant. Det kan man sagtens.

Følg de farvede noder. De viser, hvordan den kommende dissonanstone først forberedes, introduceres og til sidst opløses.

Nodeeksempel

Eksempel 7: „Yesterday“ af John Lennon og Paul McCartney.

Kvartsekstforudhold

– og hvorfor det er en dominant

Kvartkvintforudholdet har en storesøster, som hedder et kvartsekstforudhold.

Analysér eksemplet. Kan du finde forudholdet?

Nodeeksempel

Eksempel 8

Ved første øjekast kan det se ud til, at der ikke er noget forudhold, men skindet bedrager. Hemmeligheden ligger i akkorden G/D. Som becifring ser det ud til at være en tonika med kvinten i bassen, men hvis du lytter efter, kan du høre, at den klinger som en dominant. En kvartsekstakkord angives med symbolet D, og den becifres som en tonikaakkord med kvinten i bassen. Selvom det kan virke modstridende, er det den tradition, du vil møde. Du skal huske, at en becifring og en funktionsanalyse er to forskellige ting.

Hvad er forskellene og lighederne mellem kvartsekstakkorden og kvartkvintakkorden?

Nodeeksempe

Eksempel 9

Ligheden er, at kvartsekstakkorden og kvartkvintakkorden har grundtonen og kvarten til fælles. Forskellen er, at kvinten i kvartsekstakkorden er suspenderet og erstattet af en sekst – på helt samme måde som kvarten erstatter tertsen i kvartkvintakkorden.

Af de oprindelige toner i dominanten har kvartsekstakkorden derfor kun den oprindelige grundtone tilbage.

Både kvarten og seksten opleves som en spænding, og de skal derfor opløses nedadgående til en almindelig dominant, inden dominanten opløses til tonika.

Nodeeksempel

Eksempel 10: De farvede noder angiver opløsningen af seksten og kvarten.

Hvis vi igen kigger på det første eksempel, kan du se, at både kvarten (g til fis) og seksten (b til a) opløses nedadgående. Men hvad med forberedelsen?

Undersøg eksemplet. Bliver både kvarten og kvinten forberedt?

Nodeeksempel

Eksempel 11

Det er kun kvarten, som forberedes – helt på samme måde som for en kvartkvintakkord. Seksten behøver ikke nogen forberedelse, fordi den ikke er så dissonerende som kvarten.

Nodeeksempel

Eksempel 12: De farvede noder viser forberedelsen, introduktionen og opløsningen af kvarten i sopranen samt den uforberedte introduktion og opløsning af seksten i tenoren.

Nogle gange skrues der helt op for anvendelsen af forudhold, og både kvartsekst- og kvartkvintforudhold kombineres.

Analysér eksemplet. Kan du gennemskue, hvad der sker?

Nodeeksempel

Eksempel 13

Der er stor aktivitet i den midterste takt. Først introduceres kvartsekstakkorden, men seksten opløses nedadgående til kvinten.

Akkorden er nu en kvartkvintakkord, hvor kvarten opløses nedadgående til tertsen, så den bliver til en almindelig dominant.

Som afslutning tilføjes dominanten en septim, der også opløses nedadgående til tonikas terts. Hvis du ikke oplevede, at kadencen virkede afsluttende før, så gør du det helt sikkert nu.

Nodeeksempel

Eksempel 14

Kvartsekstforudhold anvendes også i populærmusik, men her bliver kravene om forberedelse af kvarten ikke altid overholdt. „Can’t Help Falling in Love“ er et godt eksempel på brugen af kvartsekstakkorden som afslutning i populærmusik.

Nodeeksempel

Eksempel 15: „Can’t Help Falling in Love“ af L. Creatore

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til den første lektion i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
example-modal