Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Den ufuldkomne dominant“ i kurset om funktionsharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
I dur er treklangen med grundtonen på durskalaens 7. trin (f.eks. Bdim i c-dur) formindsket. Treklangens funktion angives med symbolet og kaldes en ufuldkommen dominant.
Undersøg eksemplet. Kan du regne ud, hvorfor akkorden på 7. trin af durskalaen regnes for at være en dominant, og hvorfor den er ufuldkommen?
Eksempel 1
7. trinsakkorden i dur (Bdim) kaldes en ufuldstændig dominant, fordi den er næsten helt identisk med dominantseptimakkorden (G7). Den eneste forskel er dominantens grundtone (g), som mangler. Funktionen kaldes ufuldkommen, fordi der mangler en tone. Akkorden har ikke en selvstændig funktion, fordi den klinger som en dominantseptimakkord – faktisk så meget, at man skal lytte rigtigt godt efter for at høre den manglende grundtone.
Lyt til eksemplet med lukkede øjne. Prøv om du kan høre, at grundtonen mangler i den første akkord.
Eksempel 2: Den farvede node angiver den ene tone, som adskiller de to akkorder.
Selvom en ufuldkommen dominant er en dominant, becifres den som en formindsket 7.-trinsakkord. Det betyder, at den ufuldkomne dominant i c-dur er Bdim, mens dominantseptimakkorden er G7.
Den ufuldkomne dominant optræder næsten altid med dominantens kvint i bassen. Det er den tone som svarer til den formindskede treklangs terts. Det er derfor ikke normalt at angive bastonen i funktionstegnet.
Analysér eksemplet og angiv funktioner.
Eksempel 3: „Rind nu op i Jesu navn“ af J.B. Lully.
Her er løsningen. Læg mærke til, at den ufuldkomne dominant (Cdim) sidst i anden takt har dominantens (A) kvint i bassen. Læg til også mærke til, hvor meget den ufuldkomne dominant blot lyder som en dominantseptimakkord. Der skal et meget trænet øre til at afsløre, at det ikke blot er en almindelig dominant.
Eksempel 4: „Rind nu op i Jesu navn“ af J.B. Lully.
Dominantens grundtone er kun i mindre grad med til at definere akkorden som dominant. De to ledetoner – dominantens terts (opadgående) og septim (nedadgående) – har langt større betydning. Faktisk så meget, at du kan skabe en dominantisk virkning alene ved hjælp af disse to toner. Læg mærke til, at begge disse toner indgår i den ufuldstændige dominant og dominantseptimakkorden.
Lyt til eksemplet og læg mærke til, hvor stærk dominantvirkningen er, selv om dominanten mangler både grundtone og kvint. Tonika mangler tilsvarende kvinten.
Eksempel 5: Dominantvirkning alene ved hjælp af septim og terts.
Den ufuldkomne dominant i mol
Den ufuldkomne dominant anvendes i mol på nøjagtig samme måde som i dur.
Eksemplet viser akkorden E7, der er dominant i a-mol. Hvilke toner skal du fjerne for at ændre akkorden fra en dominantseptimakkord til en udfuldkommen dominant?
Eksempel 6
Den ufuldkomne dominant er ufuldkommen, fordi den mangler grundtonen. Det eneste, vi derfor skal gøre, er at fjerne grundtonen.
Hvilken becifring skal den ufuldkommen dominant have?
Eksempel 7: Den farvede node angiver dominantens grundtone.
Den ufuldkomne dominant becifres som Gdim. Det vil sige som en treklang på det høje 7. trin, helt ligesom i dur.
Som i dur er det næsten altid dominantens kvint – eller den ufuldkomne dominants terts – der er i bassen. Derfor angives der heller ikke nogen bastone på den ufuldkomne dominant i mol.
Eksempel 8: Den farvede node angiver dominantens grundtone.
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til de 2 første lektioner i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
