Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Den formindskede treklang“ i kurset om treklange. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.
Her ser du en formindsket treklang markeret på klaveret. Den dybeste tone er grundtonen (f), den midterste tone er tertsen (as), og den højeste tone er kvinten (ces).
Spil tonerne i treklangen og undersøg størrelsen på tertsen og kvinten. Undersøg også størrelsen af intervallet mellem tertsen og kvinten.
Den formindskede treklang består udover grundtonen af en lille terts og en formindsket kvint.
Afstanden mellem tertsen og kvinten er en lille terts. Man kan derfor også definere en formindsket treklang som to små tertser stablet oven på hinanden.
Eksempel 1: Formindsket treklang med f som grundtone.
En formindsket akkord noteres som becifring ved at angive grundtonen med stort bogstav efterfulgt af dim. Eksempler kan være Cdim, Gdim eller Bdim. Dim er en forkortelse for „diminished“, som betyder formindsket.
Undertiden kan du også se akkorden noteret som , m5 eller m(5), hvilket er lige så korrekt.
Når man taler om en formindsket treklang, er det underforstået, at der er tale om en akkord, hvor tonekønnet er mol, og tertsen derfor er lille.
Eksempel 2: Cdim. De farvede noder er den lille terts og den formindskede kvint, som tilsammen karakteriserer den formindskede treklang.
Her ser du treklangen Fdim markeret på klaveret.
Spil tonerne i akkorden og forstå strukturen. Prøv derefter, om du kan lave tilsvarende treklange ud fra andre grundtoner.
Lyst til mere?
Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:
- masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
- auditive eksempler
- et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
- aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
- en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
- træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
- gratis adgang til den første lektion i hvert kursus
- mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.