Smag på lektionen

Bidominanter

Smag på lektionen

Bidominanter

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Bidominanter“ i kurset om funktionsharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

Som du ved, findes der flere durakkorder i en toneart, men det er kun dominanten, der kan tilføjes en lille septim uden at anvende toneartsfremmede toner. Derfor er alle durakkorder med en lille septim dominantiske.

Så når du ser en durakkord med en lille septim, kan du være sikker på, at det er en dominant. Den er også en dominant, selvom den ikke er toneartens dominant.

Undersøg eksemplet. Hvor mange dominanter kan du finde? Bliver musikken ved med at være i tonearten, eller skiftes der toneart undervejs?

Nodeeksempel

Eksempel 1: Første linje af Stephen Fosters „My old Kentucky Home“.

Musikken er i f-dur. Der er hele 3 forskellige dominanter i musikken. Det er kun den sidste – C7 – der er toneartens egen dominant. Der skiftes ikke rigtig toneart, fordi fornemmelsen af f som grundtone er uforandret. De to andre dominanter – F7 i første takt og G7 i næstsidste takt – er derfor bidominanter.

En bidominant anvendes kortvarigt for at give et lille ekstra energimæssigt skub mod den efterfølgende akkord, men uden at bryde tonaliteten. I stedet for at tilføje spænding mod toneartens tonika, tilføjes spændingen i stedet mod en af toneartens andre akkorder. En bidominant angives med et dominantsymbol i parentes – (D).

Undersøg eksemplet. Hvilken akkord er F7 dominantisk til – det vil sige, hvilken akkord ville den have som tonika, hvis den var en almindelig dominant?

Nodeeksempel

Eksempel 2: Første linje af Stephen Fosters „My old Kentucky Home“.

F7 er dominantisk til akkorden B. Ikke fordi B er den akkord, som følger lige efter, men fordi F7 er dominant i tonearterne bes-dur og bes-mol.

I f-dur er B subdominant. Derfor er bidominanten F7 dominantisk til subdominanten. Det noteres uden for parentesen på højre side af bidominantens symbol som (D).

Undersøg nu den sidste bidominant – G7 – og find ud af, hvilken akkord den er dominantisk til, og hvilken funktion den har.

Nodeeksempel

Eksempel 3: Første linje af Stephen Fosters „My old Kentucky Home“.

Den anden bidominant G7 er dominantisk til akkorden C. Igen er det ikke, fordi C er den efterfølgende akkord, men fordi G7 er dominant i tonearterne c-dur og c-mol.

I f-dur er C7 dominant, og bidominanten G7 er derfor dominant til dominanten. Dominantens dominant er den absolut oftest forekommende type af bidominant. Faktisk bliver den brugt så tit, at den har fået sin helt egen funktionsbetegnelse og derfor sit eget symbol. Den betegnes vekseldominant og har symbolet  – to D’er, der er sat lidt for tæt sammen. Bemærk, at vekseldominanten ikke sættes i parentes, og at man ikke angiver, hvad den er dominantisk til, fordi det er underforstået.

Nodeeksempel

Eksempel 4: Første linje af Stephen Fosters „My old Kentucky Home“.

Bidominanter behøver ikke altid at have en septim tilføjet. Ofte er det nok blot at anvende en durtreklang. Det er helt ligesom den almindelige dominant, som heller ikke altid har tilføjet en septim.

Undersøg eksemplet. Kan septimen undværes på nogen af bidominanterne i eksemplet?

Nodeeksempel

Eksempel 4: Første linje af Stephen Fosters „My old Kentucky Home“.

Ingen af de to bidominanter kan undvære septimen, men årsagerne er forskellige.

(D) vil uden septimen blot være en tonika. Hvis du ønsker, at tonika skal opleves som en bidominant, er du derfor nødt til at dominantisere tonikaakkorden ved at tilføje en lille septim („dominantisere“ betyder „lave om til en dominant“).

Det stiller sig lidt anderledes med vekseldominanten. Den vil sagtens kunne fungere uden septim, men melodien indeholder tonen f, som er vekseldominantens lille septim. Den bliver derfor en tvungen del af akkorden.

Vi kan faktisk generalisere vores viden om, hvilke akkorder i en toneart, der kan fungere som bidominanter uden septimer, og hvilke der er nødt til at have en septim for at fungere som en bidominant. Toneartens durakkorder skal have en lille septim på, mens det for molakkorder er nok at ændre dem til dur. I mol høres parallelfunktionerne nogle gange som bidominanter, selv om de ikke har en lille septim tilføjet.

Nodeeksempel

Eksempel 5: Første linje af Stephen Fosters „My old Kentucky Home“. Den farvede node angiver den tvungne septim i vekseldominanten.

Med en lille omskrivning af Stephen Fosters melodi kan du høre, at septimen slet ikke er nødvendig på vekseldominanten.

Hør eksemplet og læg mærke til, at akkorden G stadig opleves som en vekseldominant.

Nodeeksempel

Eksempel 6: Omskrivning af første linje af Stephen Fosters „My old Kentucky Home“.

Når du arbejder med bidominanter, er det vigtigt at være god til at finde ud af, hvad en vilkårlig dominant er dominantisk til.

Undersøg eksemplet, hvor du ser en dominantseptimakkord. Kan du regne ud, hvilken akkord den er dominantisk til?

Nodeeksempel

Eksempel 7

A7 er dominant til enten D eller Dm. Det kan du regne ud, fordi dominanten i både dur og mol befinder sig på skalaens 5. trin. For at finde tonika, skal du derfor blot finde tonen en ren kvart over eller en ren kvint under dominantens grundtone – det giver nemlig samme resultat. Det er også den tone, der ligger en lille sekund over dominantens terts.

  • Dominanten er A7
  • Dominantens grundtone er a.
  • En ren kvart over (eller en ren kvint under) a er d.
  • Tertsen i A7 er cis. En lille sekund over cis er d.
  • Derfor er A7 dominantisk til en akkord med d som grundtone.

Du kan ikke ud fra dominanten alene vide, om der er tale om en dur- eller en moltoneart. Du kan derfor ikke vide, om dominanten er dominantisk til en dur- eller en molakkord. Men det mest naturlige er, at den er dominantisk til den akkord, der i forvejen er i tonearten.

Nodeeksempel

Eksempel 8: De farvede noder viser akkordernes grundtoner.
Opløsningstegnene i begyndelsen af takt 3 viser, at de to faste krydser ikke gælder længere.

Lad os prøve igen.

Undersøg eksemplet. Du ser en dominantseptimakkord. Kan du regne ud, hvad den er dominantisk til?

Nodeeksempel

Eksempel 9

F7 er dominantisk til enten B eller Bm.

  • Dominanten er F7
  • Dominantens grundtone er f.
  • En ren kvart over (eller ren kvint under) f er bes.
  • Tertsen i F7 er a, og bes ligger en lille sekund over a.
  • Derfor er F7 dominantisk til enten B eller Bm
Nodeeksempel

Eksempel 10: De farvede noder viser akkordernes grundtoner.

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til den første lektion i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
example-modal