Smag på lektionen

Afledninger i dur

Smag på lektionen

Afledninger i dur

Her kan du læse introduktionen til den musikteori, du kan lære i lektionen „Afledninger i dur“ i kurset om funktionsharmonik. Det er kun en smagsprøve, der ikke er interaktiv.

Hvis tonika, subdominant eller dominant efterfølges af den akkord, der ligger to skalatrin under hovedfunktionen, kalder man funktionen for en afledning. I dur vil akkorden være den samme, som ellers kaldes parallel. Men fordi sammenhængen er anden, får akkorden en anden funktion.

Undersøg eksemplet. Kan du finde nogle afledninger?

Nodeeksempel

Eksempel 1: Første linje af „Where Have All the Flowers Gone“ af Pete Seeger.

I eksemplet er det kun Am7, der er en afledning. Am7 ligger to skalatrin under C, der er tonika. Derfor er Am7 en tonikaafledning og ikke en parallel. Dm7 er derimod stadigvæk en subdominantparallel, fordi den følger efter Am7 og ikke lige efter subdominanten F. Læg mærke til, at en afledning angives med symbolet, af. En tonikaparallel får derfor symbolet T.

Det specielle ved en afledning er, at den lyder, som om dens hovedfunktion blot forlænges og ligesom bliver afledt – trukket ud af – hovedfunktionen.

Nodeeksempel

Eksempel 2: Første linje af „Where Have All the Flowers Gone“ af Pete Seeger.

Tonikaafledningen, som du lige har mødt, er nok den mest almindelige. Derefter kommer subdominantafledningen. Lad os derfor lege lidt og tilføje en subdominantafledning til eksemplet. Det betyder, at Dm7 først skal skiftes ud med subdominanten F. Men det kræver også, at den harmoniske puls ændres, for at afledningen kan nå at blive spillet. Lad os se på, hvad den harmoniske puls er.

I eksempel 1 og 2 skiftede akkorderne én gang per takt. Derfor var den harmoniske puls på helnoden. Det er den stadig i de to første takter i eksemplet nedenfor.

Hvis vi i subdominantafsnittet gerne vil have to akkorder, er vi altså nødt til at have en harmonisk puls på halvnoden. Den ene takt med Dm7 erstattes derfor af subdominanten F, som efter to slag afledes til Dm7, der ligger to skalatrin under.

Hør eksemplet. Kan du høre afledningen i takt 3, selvom det går lidt hurtigt?

Nodeeksempel

Eksempel 3: Første linje af „Where Have All the Flowers Gone“ af Pete Seeger.

Dominantafledninger hører man mere sjældent, og aldrig hvis dominanten har tilføjet septim.

Dominantens vigtigste spænding mod tonika kommer fra tertsen, der er skalaens syvende tone. I c-dur er dominantafledningen Em, og i den kommer skalaens syvende tone til at ligge på kvinten. Og som kvint har den ingen ledetonevirkning overhovedet.

Så årsagen til, at dominantafledningen sjældent høres, er, at dominanten har så meget spænding i sig, at det kommer til at virke som et gevaldigt antiklimaks blot at fjerne spændingen i stedet for at indløse forventningen om tonika. Hvis du møder den, vil dominantafledningen ikke blive efterfulgt af tonika, fordi dominantens spænding mod tonika er fjernet.

Hør eksemplet som indeholder alle tre afledninger. Læg mærke til, at dominantafledningen Em7 efterfølges af tonikaparallellen Am7. Det giver et kvintfald i bassens bevægelse fra e til a. Og det får sekvensen til at virke mere naturlig. Desuden har de to første takter opbygget en forventning om, at hovedfunktionerne afledes.

Nodeeksempel

Eksempel 4

Lyst til mere?

Dette er kun en smagsprøve. Tilmeld dig og få:

  • masser af interaktive øvelser der sikrer, at du får det lært
  • auditive eksempler
  • et interaktivt klaver, hvor du har brug for det
  • aktive noder der viser, hvad der bliver spillet
  • en trin for trin guide, der bringer dig sikkert fremad.
  • træning, når det passer dig. Du skal kun bruge en mobiltelefon eller en computer og internet
  • gratis adgang til den første lektion i hvert kursus
  • mulighed for at tegne abonnement og få adgang til alle nuværende og kommende lektioner.
example-modal