Skal din musikalske udvikling tage fart?
Hvis du synes, du er gået i stå i din musikalske udvikling, er det sikkert ikke din skyld. Du har bare ikke fået de rigtige lektioner i den rigtige dosis. Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, hvad der skal til for at lære – og lære hurtigt. Det er en viden, man har haft de sidste 100 år. Alligevel er det langt fra altid sådan, der bliver undervist. Det er der mange årsager til, men det er ret enkelt at forstå, hvad der skal til.
Læring er ligesom at bevæge sig op ad en trappe. Hvert trin er et lille skridt på vej mod at kunne det, du drømmer om. Du er nødt til at gå et skridt ad gangen i den rækkefølge, som trinene ligger. Hvis du forsøger at springe direkte til toppen, vil det være alt, alt for vanskeligt. Er hvert enkelt trin derimod den helt rigtige størrelse, hvor det ikke er for svært eller let, kan det meste lade sig gøre. Du får masser af sejre, og du oplever, det giver mening. Det sted, hvor du lige skal stå lidt på tæer for at løfte opgaven, kalder man zonen for nærmeste udvikling. Hvis du kan holde dig der, så tager din musikalske udvikling fart.
Musicality er bygget op omkring zonen for nærmeste udvikling. Vi har anstrengt os for at designe en trappe af kurser og lektioner, der alle gør dig klar til den efterfølgende. Der er ikke noget krav om forhåndskendskab. Det første store kursus giver de grundlæggende færdigheder i nodelæsning, som de efterfølgende kurser kræver. Der er intet krav om, hvor du begynder eller afslutter. Det er derfor muligt at springe ind, hvor du hører til. Det betyder også, at du altid kan springe tilbage, hvis du oplever lektionerne for vanskelige. Det er nemlig tegn på, at der er noget tidligere stof, du endnu ikke mestrer.
Interessante detaljer
Musicalitys kurser
Alle lektionerne på Musicality er samlet i kurser. Det gør det let at finde rundt i de forskellige emner. Herunder kan du danne dig et indtryk af kurserne og se en liste over de lektioner, der er i hvert kursus.
Vores kurser
Vores kurser forudsætter ikke noget forhåndskendskab og afslutter på universitetsniveau.
Nyheder og artikler
Bliv klogere på Musicalitys mange muligheder og aspekter.
Rapportering
En stor styrke ved Musicality er rapporteringen. Det vil sige muligheden for at følge dine studerendes faglige udvikling tæt.
Brugerbetalt skoleadgang
Hvis I ønsker at give de studerende adgang til Musicality, men ikke har tilstrækkelig økonomi til at købe licenser, kan I lade de studerende selv betale.
Nyheder & historier
Bliv klogere på Musicalitys mange muligheder og aspekter.